- Jeg fik tatoveret "A" på min finger. Vi snakkede om for evigt, så nu er han for evigt på min finger.
Albert Dyrlund var en af landets største YouTubere. Flere af hans videoer er blevet set millioner af gange.
Men den 28. juli 2021 døde han bare 22 år gammel, da han faldt ud over en klippeskrænt i den italienske bjergkæde Dolomitterne.
Maria J. Andersen var Kærester med albert Dyrlund, da han døde.
Her er historien om deres forhold.
Det var december 2021, og landet var corona-lukket.
Maria J. Andersen kendte ikke til Albert Dyrland, men fandt ved et tilfælde en af hans videoer på YouTube.
- Hvis jeg kan, så kan alle, det handler bare om at tro på det. Tro lidt mere på jer selv derude. Tro på jeres drømme.
- Jeg tror bare, at han rammer et eller andet i mig. Fordi jeg selv føler, at min hverdag er begrænset. Og så sidder han og snakker om drømme, og at der ikke er nogen begrænsninger.
- Så tænkte jeg bare: "Der er en eller anden forståelse her. Jeg kender ham ikke, men jeg tror, at han forstår mig."
- Jeg følte også, at der var en kemi, uden at vi kendte hinanden. Og det var det, der gjorde, at jeg kontaktede ham på Instagram.
Maria og Albert mødtes og tog toget til et sommerhus, hvor de havde deres første date.
- Vi finder frem til det hus, vi har lejet, og så spiser vi pizza og drikker vin. Vi ser Avicii tribute-koncert og snakker om, hvor meget vi elsker Avicii. Og jeg var bare sådan: "Det er en drømmedate det her."
- Jeg kan ikke rigtig huske hvordan, men lige pludselig sidder vi bare og kysser. Og kan ikke rigtig stoppe med at kysse.
- Så kyssede vi hinanden farvel, og på toget googlede jeg "Albert Dyrlund", fordi jeg tænkte: "Hvem er han egentlig?"
- Og så satte jeg en video på: 'Albert Dans'.
- Og så havde jeg den musik i ørerne, mens jeg sad i toget. Og der var jeg sådan: "Fuck, han er sød, fantastisk og smuk."
- Det er løgn, at du ikke kan lide mig. Jeg danser Albert-dans.
- Den sang minder mig stadig om den vildeste forelskelse.
- Det var lidt som om, han satte farver på min hverdag. Det var den bedste vinter i hele mit liv.
- Jeg tror, jeg grinede mere, end jeg snakkede, når jeg var sammen med ham. Det var lidt som at være på eventyr med ham.
- Vi var sammen mere eller mindre hver dag indtil den dag, han døde.
Albert Dyrlund tager til bjergkæden Dolomitterne for at holde ferie og filme YouTube-videoer.
- Han poster på Instagram, at ham og Tucker er oppe på det her bjerg. Så jeg kommenterer: "Pas på, du ikke falder ned."
- Og så skriver han: "Ja ja, det gør jeg ikke."
- Og så modtager jeg så et opkald fra Alberts mor.
- Det er, som om mit hjerte stopper med at slå, og jeg selv dør lidt.
- Jeg kommer aldrig til at se verden på samme måde igen.
- Når jeg skal et eller andet udfordrende, så kan jeg lige kigge på min hånd og tænke: "Hvad ville Albert gøre og sige?" Så får jeg et smil på læben, når jeg tænker på ham.
- Hvis jeg bliver nervøs, kan jeg høre Albert sige: "Lad være med at være nervøs, det er ikke det værd. Bare gør dit bedste, og hvis det ikke er godt nok, er det bare ikke meant to be."
- Han var bare en solstråle. Han fik alle til at grine, alle til at smile.