Marianne og Jeppe savner, at ’nogen har dem’, når sorg og fortvivlelse rammer
Offentlig fertilitetsbehandling
Tryk videre
Det er en afgørende dag for Marianne Pedersen og Jeppe Andersen. De skal nemlig have taget æg ud til kunstig befrugtning.
MARIANNE PEDERSEN
Fertilitetspatient, Tjele
- Tankerne kører, og specielt fra i dag af. Hvor mange æg kommer der overhovedet ud? Hvor mange æg er modne? Hvor mange bliver befrugtet? Og hvor mange deler sig rigtigt?.
Parret har forsøgt at blive gravide i fem år. Fire af årene i offentlig fertilitetsbehandling - og med fem spontane aborter bag sig.
JEPPE ANDERSEN
Fertilitetspatient, Tjele
- Det der med at se alle på ens egen alder med små børn, billeder og videoer. Det gør lidt ondt. Meget. Så den er lidt med blandede følelser.
MARIANNE PEDERSEN
Fertilitetspatient, Tjele
- Her de sidste to gange, der har vi sådan tænkt; skal man blive ved? Er det det værd?
Der er i dag ikke noget fast tilbud om psykologisk støtte til patienter i offentlig fertilitetsbehandling. Noget Marianne Pedersen og Jeppe Andersen ville ønske, de havde fået.
MARIANNE PEDERSEN
Fertilitetspatient, Tjele
- Hvis man har haft nogle gode snakke med en professionel inden, har man måske haft nogle remedier til at håndtere de tanker.
JEPPE ANDERSEN
Fertilitetspatient, Tjele
- Og det handler jo ikke om, at der skal betales en masse for os. Det kan vi sagtens selv gøre. Men bare, at der måske er nogle fagfolk, der ligesom har en på det plan.
Der er nu gået seks dage siden æg-udtagningen, og parret har fået svar på, hvor mange æg der kan bruges.
MARIANNE PEDERSEN
Fertilitetspatient, Tjele
- Kære Marianne og Jeppe. I forbindelse med behandlingen har vi nedfrosset ét befrugtet æg.
JEPPE ANDERSEN
Fertilitetspatient, Tjele
- Det var ikke så mange.
- Det er også fordi, vi har taget det her som, at det nu er sidste gang, vi går igennem det. Nu er det det sidste skud, vi bruger.
Eksperter efterlyser et fast psykologtilbud til patienter i fertilitetsbehandling
Story af: Louise Mandrup, og Jeppe Bruun Christensen