Seks spørgsmål til professoren om grønt brændstof
Klima
Tryk videre
Det var en liiiidt alternativ måde, hvorpå den røde snor blev klippet over til verdens største anlæg, hvor der skal produceres det grønne brændstof, e-metanol. Et anlæg placeret i Danmark, nærmere bestemt Aabenraa.
Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix
Men hvad er e-metanol egentlig, og er det mirakelkuren til at løse vores klimaproblemer?
Foto: DTU
For at få svar på det har vi spurgt Henrik Lund Frandsen, som er professor på Danmarks Tekniske Universitet.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
"Man skal bruge grøn strøm, som kommer fra eksempelvis sol eller vind til at spalte vand for at lave brint. Hvis du gerne vil lyde klog til familiefrokosten, så kalder man det for, elektrolyse."
Henrik Lund Frandsen
Professor, DTU Energi
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
"Næste trin er at finde noget kulstof fra naturen. Kulstof kan eksempelvis være planterester eller afføring fra husdyr. Så behandler man det og blander det med brint i nogle reaktorer og resultatet er: E-metanol."
Henrik Lund Frandsen
Professor, DTU Energi
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
"Lige nu er det kun skibsindustrien. Der har været enkelte forsøg, hvor man har brugt det til lastbiler. I flyindustrien eksperimenterer man med at opgradere e-metanol til en lidt anderledes type af brændstof, e-SAF. Det er dog endnu ikke godkendt til fly."
Henrik Lund Frandsen
Professor, DTU Energi
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
“Godt! CO2-regnestykket går i nul. Forklaringen er, at planterne suger CO2 til sig. Når vi bruger planterne til at lave e-metanol og bruger det som brændstof, så vender CO2 tilbage til atmosfæren og belaster derfor ikke klimaet yderligere. Derfor siger man, at der er en nul procents udledning.”
Henrik Lund Frandsen
Professor, DTU Energi
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
“Det er en milepæl, at vi får anlægget, men det er ret begrænset, hvor meget det tæller på pointtavlen i forhold til at nå vores klimamål i 2030. Selvom det er verdens største anlæg, så kan det kun producere nok e-metanol til ét års forbrug på ét Mærsk-skib. Husk på, at Mærsk har 700 skibe i alt.”
Henrik Lund Frandsen
Professor, DTU Energi
Henrik Lund Frandsen
Professor, DTU Energi
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
“Godt! CO2-regnestykket går i nul. Forklaringen er, at planterne suger CO2 til sig. Når vi bruger planterne til at lave e-metanol og bruger det som brændstof, så vender CO2 tilbage til atmosfæren og belaster derfor ikke klimaet yderligere. Derfor siger man, at der er en nul procents udledning.”
“Det er omkring tre gange så dyrt at producere som almindeligt brændstof. Det er ikke ligesom med vindmøllestrøm, hvor virksomhederne siger, det gør vi i morgen, for det er en god forretning.”
Henrik Lund Frandsen
Professor, DTU Energi
Henrik Lund Frandsen
Professor, DTU Energi
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
“Det er en milepæl, at vi får anlægget, men det er ret begrænset, hvor meget det tæller på pointtavlen i forhold til at nå vores klimamål i 2030. Selvom det er verdens største anlæg, så kan det kun producere nok e-metanol til ét års forbrug på ét Mærsk skib. Husk på, at Mærsk har 700 skibe i alt.”
Henrik Lund Frandsen
Professor, DTU Energi
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
“Det er en milepæl, at vi får anlægget, men det er ret begrænset, hvor meget det tæller på pointtavlen i forhold til at nå vores klimamål i 2030. Selvom det er verdens største anlæg, så kan det kun producere nok e-metanol til ét års forbrug på ét Mærsk skib. Husk på, at Mærsk har 700 skibe i alt.”
“Ja! Men på lang sigt vil der formentlig opstå en mangel på grønt kulstof, altså planterester og afføring. For hvis det også skal bruges til at lave både kemikalier og brændstof til fly, så vil vi risikere, at det bliver en mangelvare. Derfor er e-metanol en løsning lige nu, men ikke for alle skibe på den lange bane."
Henrik Lund Frandsen
Professor, DTU Energi
Kom med DR’s korrespondent ud til ét af Mærsks skibe, som sejler på e-metanol.
Grafik: Lise Grønvald Nielsen
Story af: Maja Flinthøj