Tre ting vi ved efter første retsdag
Foto: Handout/Politifoto/Ritzau Scanpix
Tryk videre
Mia Stevn-sagen
Foto: Ritzau Scanpix
Da 22-årige Mia Skadhauge Stevn 6. februar sidste år tog i byen i Aalborg, kom hun ikke hjem i live.
Ifølge anklagemyndigheden blev hun i stedet samlet op af en nu 37-årig mand i hans bil og siden voldtaget og dræbt.

I dag begyndte retssagen mod manden. Han nægter sig skyldig, men erkender usømmelig behandling af lig.
Foto: Jesper Andkjær/Ritzau Scanpix
#1 Hvad kom frem
i dag?
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
LOUISE DALSGAARD
DR's retsanalytiker
- Noget af det centrale, der kom frem i dag, var, at politiet faktisk også har gps-data fra den tiltaltes bil, der viser præcist, hvilken rute han har kørt, efter han samlede Mia Skadhauge Stevn op i Aalborg den 6. februar om morgenen.
Retten i Aalborg, 7. juni 2023
#2 Hvilke oplysninger er
afgørende?
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
- Vi fik også noget af den tiltaltes forklaring i dag. Bl.a. hvordan han tilbød Mia Skadhauge Stevn et lift fra byen i Aalborg, og hvordan de kørte rundt og ifølge ham efterhånden indledte en seksuel relation, som betød, at de kørte ind området Hammer Bakker. Her gik de sammen ind i skoven, hvor der skete en ulykke ifølge den tiltalte.
LOUISE DALSGAARD
DR's retsanalytiker
- Den 37-årige fortalte, at han ser Mia Skadhauge Stevn falde, og at han hører en mærkelig lyd og ser et ryk i hendes hoved. Han fortæller også, at hun har sin taske om halsen, og at den sidder fast og er udspændt. Det er derfor, han mener, at hun for eksempel kan have brækket nakken eller lignende.
LOUISE DALSGAARD
DR's retsanalytiker
- Den 37 åriges forklaring står i kontrast til, hvad retsmedicinske undersøgelser ifølge anklageren viser. Der fremgår det nemlig, at retsmedicinerne mener, at Mia Skadhauge Stevn enten er blevet kvalt, eller at hendes brystkasse har været fastklemt.
LOUISE DALSGAARD
DR's retsanalytiker
#3 Hvad sker der nu?
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
LOUISE DALSGAARD
DR's retsanalytiker
- Vi er langt fra færdige med den 37-åriges forklaring. Der er også indkaldt mange vidner. For eksempel fra politiet, der har gjort ligfund, men også vidner, som har kendt Mia Skadhauge Stevn eller den tiltalte.
Drabet på Mia Stevn skabte stor debat om unges tryghed i nattelivet. Hvad er der sket siden?
Story af: Vibeke Mikkelsen Hansen (vimi@dr.dk) Grafik: Lise Grønvald Nielsen