Ellemann-Jensen bytter forsvar ud med økonomi
Ministerrokade
Tryk videre
- Han forklarer hudløst ærligt selv, at der simpelthen ikke er tid og overskud til både at være forsvarsminister med alle de møgsager, der ligger der og al den drift, der er der. Og samtidig være formand for Venstre, som skal genrejses nu.
RIKKE GJØL MANSØ
DR's politiske analytiker
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Tre uger efter at Jakob Ellemann-Jensen (V) vendte tilbage til Christiansborg, efter at have været sygemeldt med stress, har han nu byttet Forsvarsministeriet ud med Økonomiministeriet. Den tidligere økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) bliver tilsvarende ny forsvarsminister.
- Det er et tilvalg af Økonomiministeriet. Det er et tilvalg af det reformværksted, der er der. Det er også en anerkendelse af, at der er brug for en fuldtidshånd i Forsvarsministeriet.
JAKOB ELLEMANN-JENSEN (V)
Økonomiminister og vicestatsminister
- Det er ikke overraskende, at det er smartere for ham at være økonomiminister end forsvars-minister. Det overraskende er, at han først erkender det nu. Otte måneder inde i regeringen - og vel at mærke tre uger efter hans store tilbagekomst i dansk politik.
RIKKE GJØL MANSØ
DR's politiske analytiker
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Tilbage i december, inden regeringen blev dannet, holdt Jakob Ellemann-Jensen stærkt på, at han ikke skulle være i Økonomiministeriet, fordi det ville låse ham fast. I stedet argumenterede han for Forsvarsministeriet.
Christiansborg,
15. december 2022
- I har måske hørt mig sige det en enkelt gang eller to: Jeg har engang været soldat. Jeg kan bare sige, at det blev et valg med hjertet. Det her ministerium er afgørende vigtigt. Ikke bare for regeringen, det er det for Danmark.
JAKOB ELLEMANN-JENSEN (V)
Økonomiminister og vicestatsminister
Christiansborg,
15. december 2022
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Men selvom det ifølge Rikke Gjøl Mansø ikke ligefrem er en elegant måde, Jakob Ellemann-Jensen har foretaget skiftet, så kan det alligevel give god mening for ham politisk.
- For det første, så giver det ham nu langt bedre tid til at genrejse Venstre, som er i en utrolig stor krise med vælgerflugt, og hvor han har vendt partiet ind i et løftebrud ved at gå ind i den her regering og skal bruge tid på at forklare, hvorfor han har gjort det.
RIKKE GJØL MANSØ
DR's politiske analytiker
- Det giver ham også bedre muligheder for at lægge arm internt i regeringen, når han sidder i Økonomiministeriet og har embedsmænd, der kan regne for ham. Han kalder det selv reformværkstedet. Han kan gøre sig gældende på langt flere politikområder end forsvarsområdet.
- Jeg tror, at uanset hvornår denne overdragelse kom, så ville der stå dårlige sager og vente. Det er også én af årsagerne til, at vi er nødt til at lave det her skifte. For der skal være fokus. Det går ikke med en minister, der samtidig er partiformand.
JAKOB ELLEMANN-JENSEN
Økonomiminister og vicestatsminister
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nu skal Jakob Ellemann-Jensen finde sig til rette i Økonomiministeriet. Og selvom der nok ligger en klar taktik bag, så er dagens ministerrokade også et sats.
RIKKE GJØL MANSØ
DR's politiske analytiker
- Men det rejser også helt naturlige spørgsmål om hans dømmekraft som toppolitiker, om han ikke er kommet forpjusket ud af det her forløb. Og vigtigst af alt, om han nu er den rette mand på det rette sted til at rejse Venstre fra den krise, partiet er i nu.
Ellemann afviser, at han med ministerrokaden løber fra sit ansvar i sagen om våbenindkøb.
Foto: Ida Marie Oldgaard / Ritzau Scanpix
Story af: Frederikke Nyborg (frny@dr.dk) og Amalie Rokkedal Simonsen