Jens Peter er 109 år og 11 måneder - sådan har han levet
Danmarks ældste mand
Tryk videre
JENS PETER VESTERGAARD
Danmarks ældste mand
- Hvornår er du født?
- Hvornår jeg er født? 1914.

- Og dato?

- 26.4… jeg kan huske alting.
Mænds gennemsnitslevealder i Danmark er lige nu 80 år. Så med sine 109 år og 11 måneder har Jens Peter Vestergaard overgået statistikken.
- Og du bliver 110 i næste måned, hvordan er det?

- Det kan ikke mærkes, det gør ikke ondt nogen steder. I det daglige tænker man ikke på sin alder.
Jens Peter Vestergaard er i god fysisk form. Og at han er blevet over 100 år, er en bedrift i sig selv.
KAARE CHRISTENSEN
Aldringsforsker
- Når man er omkring 100 år, er chancen for at overleve det næste år cirka 50-50. Man kan omsætte det til, at man hvert år på sin fødselsdag skal slå plat og krone, om man får en fødselsdag mere. Hvis det bliver krone, så får man et år mere, og plat, så gør man ikke. Så Jens Peter har formået at slå krone 10 gange i træk.
Mænd lever længere, når de har kvindeligt selskab, fortæller statistikkerne. Og Jens Peter Vestergaard har været gift tre gange i sit liv.
- Hvad så nu med kvinder?

Ikke spor, jeg har ikke nogen kvindelig bekendte. Jeg er en gammel ungkarl.
Jens Peter Vestergaard bor til daglig på plejehjemmet Othello i Fredericia. Her holder han sig i form på motionscyklen.
- Man skal jo foretage sig noget, og så kan man lige så godt motionere.
Jens Peter Vestergaard har levet sundt, motioneret og haft gode job. Det forlænger levealderen. Men på ét punkt har han gjort noget usundt.
- Jeg har røget til jeg var 50, men det er også 70 år siden (red. det er faktisk 60 år siden).
KAARE CHRISTENSEN
Aldringsforsker, SDU
- Hvis man ser på kost, rygning, alkohol og motion og sammenligner, at man gør alt, som man skal, eller at det gør man bestemt ikke, så er der nogen, der har beregnet, at det koster omkring 14 år. Og de 10 af dem er for at være storryger.
Forskere siger, at hvis man skal leve længe, så skal man have gode gener. Og Jens Peter Vestergaards forældre blev i hvert fald begge over 80.
NAVN SKRIVES MED STORT
Titel i små bogstaver
- Generne er ligesom de kort, man har fået tildelt ved fødsel. Og nogen får tildelt en rigtig god hånd, og andre får tildelt en rigtig sløj. Men det er jo stadigvæk sådan, at de kort skal spilles.
Jens Peter Vestergaard klarer så meget selv, som han kan, for eksempel barberingen hver morgen. Og ellers tager han hver dag, som den kommer.
- Hvad tænker du om det næste år og det næste år igen?

- Ingenting. Jeg lader bare stå til. Og når der er gået et år, så siger jeg, det klarede du jo egentlig meget godt.
Se, om Jens Peter Vestergaard når i mål med at køre to kilometer på kondicyklen i 21Søndag
Foto: Christian Michael Hansen
Story af: Torben Schou