Sådan kan slægtsforskning blive det nye værktøj i jagten på forbryderne.
Morder i familien?
Tryk videre
Det begyndte med et borgerforslag, der hurtigt fik 50.000 underskrifter. Siden har justitsminister Mattias Tesfaye (S) bedt Rigspolitiet om at undersøge mulighederne for at anvende slægtsforskning i forbindelse med forskellige straffesager.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
MATTIAS TESFAYE (S)
Justitsminister
Justitsministeriet går nu sammen med Rigspolitiet
i gang med at undersøge,
om vi kan indføre
slægtsforskning som efterforskningsmetode
i Danmark.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Men hvordan kan kortlægning af vores gener, hjælpe politiet i deres arbejde med hidtil uopklarede efterforskninger?
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Det er almindeligt at finde DNA-spor på et gerningssted. Det kan være DNA fra forbryderen – hår, blod eller hudceller.
Men for at kunne fælde gerningsmanden ud fra DNA-bevismaterialet, skal politiet enten finde frem til en mistænkt, der matcher DNA-sporet eller finde gerningsmanden ved at søge i politiets DNA-profilregister*.
*En database med DNA tilhørende personer, dømt for mere alvorlig kriminalitet.
Hvis man ikke kan finde et DNA-match i politiets DNA-profilregister, kan man i teorien sende DNA (fra bevismaterialet) til en database, der kan vise, hvor du kommer fra og finde fjerne slægtninge.
I slægtsforskningsdatabasen kan politiet få flere hundrede match med mulige slægtninge til gerningsmanden.
Disse informationer videregives til en slægtsforsker, der blandt andet via research på sociale medier, i kirkebøger og andre arkiver kan forsøge at kortlægge slægtninge og dermed finde en gerningsmand.
På den måde vil politiet have endnu en metode til at efterforske, hvem der er gerningsmand til en alvorlig forbrydelse som drab eller voldtægt.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Mere end 30 millioner på verdensplan har indsendt spyt til tjenester som FamilytreeDNA, MyHeritage eller Ancestry for at kortlægge deres stamtræ eller finde ud af, om de har eksotiske gener.
Foto: youtube/acentry og familytreedna
Derfor kan helt almindelige menneskers DNA bruges til at opspore forbrydere.
Foto: youtube
I USA har FBI i de sidste par år haft stor succes med at bruge slægtsforskning i deres efterforskning. En metode man også kalder for genetisk slægtsforskning.
Foto: Ritzau/Scanpix
Flere hundrede gerningsmænd i gamle uopklarede drabs- og voldtægtssager er blevet fundet og dømt.
Kilde: DRmagasinet kriminelt
I enkelte tilfælde har genetisk slægtsforskning også kunnet frifinde uskyldigt dømte gerningsmænd.
Kilde: DRmagasinet kriminelt
Politiet i Danmark bruger i dag ikke genetisk slægtsforskning og må heller ikke bruge databaserne i USA i forbindelse med efterforskning.
Foto: Colorbox
Politiet søger i dag kun i deres eget eller andre myndigheders DNA-registre. Det betyder, at det kun er personer, der allerede er registreret her, der kan dukke op i en efterforskning.
Borgerforslaget om genetisk slægtsforskning foreslår enten at bruge de internationale databaser eller at oprette en statslig DNA-database i Danmark. I begge tilfælde skal folk give samtykke til at politiet må bruge deres DNA til efterforskning af alvorlige forbrydelser.
Noget som interesseorganisationen IT Politisk Forening tidligere har advaret imod, fordi de mener, at forslaget kan stille folk i nogle forfærdelige dilemmaer. De påpeger, at hvis man som borger donerer DNA til politiets database, risikerer man samtidig, at give politiet oplysninger om sin nærmeste familie og fjerne slægtninge.
I teorien betyder det, at hvis et af dine familiemedlemmer har begået et drab for mange år siden og efterlod DNA, men aldrig blev dømt, kan din DNA-donation være med til at få personen fældet.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
MATTIAS TESFAYE (S)
Justitsminister
Det rejser nogle væsentlige juridiske spørgsmål. Det skal selvfølgelig afklares
Hvornår politikerne i Folketinget skal behandle borgerforslaget, er uvist.
Tag med DR-Magasinet Kriminelt til Sverige og se, hvordan politiet fik opklaret en 16 år gammel drabssag ved brug af genetisk slægtsforskning.
Story af: Marie A. Klareskov (makl@dr.dk) Grafik: Lise grønvald Nielsen