Skuespiller Nanna Finding Koppel siger nej til stereotype fortællinger
Kultur
Tryk videre
NANNA FINDING KOPPEL
Skuespiller
- Jeg sagde nej til den rolle, fordi jeg synes, at det var endnu en – i mine øjne – heteronormativ og småstereotyp fortælling om en dansk familie.
Nanna Finding Koppel synes ikke, at vi i Danmark er gode nok til at afspejle befolkningen.
Nanna blev færdiguddannet skuespiller i 2019 og har siden takket nej til flere roller.
Hver gang Nanna Finding Koppel har takket nej, har det været for at hjælpe diversiteten på vej - både når det gælder alder, klasse, køn, hudfarve, kropstype og seksualitet.
- Hvorfor kunne min rolle som datter ikke være blevet spillet af en brun pige? Det havde ikke gjort en forskel for narrativet overhovedet. Jeg har selv en brun søster og en hvid søster, og det er fuldstændig almindeligt.
Både Dansk Skuespillerforbund og Den Danske Scenekunstskole bekræfter, at flere skuespillere siger fra over for roller, de ikke kan stå inde for.
Nanna Finding Koppel spiller lige nu dansekaptajnen Diana i TV 2-serien 'Dansegarderoben'.

Selvom historien foregår i 1970'erne og viser både sexisme og gamle kønsroller, sagde skuespilleren ja til rollen.
Foto: Tine Harden/TV 2
- Jeg sagde ja til at spille med i 'Dansegarderoben', fordi serien vender kameraet mod de anonymiserede kvinder, som dansede bag ved Cirkusrevyens stjerner.
- Jeg synes, at serien belyser en tavshedskultur og sexisme, som vores historie og kultur er rundet af – og så håber jeg, at den kan skabe en forståelse, hvorfor det er så svært at ændre.
Også i Hollywood er der forandringer i gang. Tom Hanks har for eksempel sagt, at han fortryder sin rolle som homoseksuel mand i Oscar-filmen ’Philadelphia’ fra 1993.

Den rolle skulle en homoseksuel skuespiller hellere have spillet, synes filmstjernen.
Foto: Andy Kropa/AP/Ritzau Scanpix
Og Scarlett Johansson måtte trække sig fra en rolle som transkønnet, da kritikere mente, rollen skulle gå til en transkønnet skuespiller – for at hjælpe repræsentationen på vej.
Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Det samme skete for Halle Berry, der også droppede en planlagt rolle som transkønnet efter kritik.

Bagefter undskyldte hun og sagde, at "transkønnede unægteligt bør have mulighed for at fortælle deres egne historier".
Foto: Richard Shotwell/AP/Ritzau Scanpix
- Jeg håber, vi kommer til at se nogle fortællinger, som ikke kun tilgodeser de mennesker, der allerede bliver hørt, set og talt til i forvejen. Og at det vil udvide vores perspektiv.
Nanna Finding Koppel føler et ansvar for, hvilken kultur og fortælling man som skuespiller er med til at lægge krop og stemme til.

Og det glæder Nanna, at andre skuespillere også siger nej til at medvirke i stereotype fortællinger.
Se fem eksempler på værker, der har slået et slag for mere diversitet – et af dem er tilmed en folkekær tv-serie.
Foto: Peter Langkilde/DR
Story af: Marie Ravn Nielsen (mrq@dr.dk)