I Ukraine er der ingen, der behøver købe togbilletter længere.
Odessa togstation, 8. marts 2022
'Det er ‘free for all’ nu. Man kan bare stå på toget. Og mange står på, for at køre mod vest og ud mod Polen. Der bliver interessant at se, hvem der kører mod Kyiv på et tidspunkt, hvor alle gerne vil ud.'
Puk Damsgård, DR-korrespondent
Ventesalen er proppet. Aftenens udgangsforbud betyder, at folk ankommer, mange timer før toget afgår.
'Alla, som jeg rejser med, har lagt mærke til, at min neglelak er ødelagt. Nu sidder vi og venter på nattoget til Kyiv, og så har hun gudhjælpemig taget neglelakfjerner med.'
Puk Damsgård, DR-korrespondent
På spor 5 afgår toget mod Lviv og Polen i vest.
Puk skal den modsatte vej.
'Der er ikke så mange, der skal til Kyiv, kan jeg sige.'
Puk Damsgård, DR-korrespondent
Gardinerne i kupeen skal være nede, når toget kører. Der må ikke være lys af sikkerhedsmæssige årsager.
'Det er bizart at se sådan et tog her, der er helt tomt.'
Alla Didur
Nede af gangen sidder tre andre passagerer. De kendte ikke hinanden, før de stod på toget. Men har det til fælles, at de som nogle af de eneste vil til Kyiv.
'Vi vil tilbage og gøre det rigtige. Russerne er fjenden.'
Eugene
De drikker ukrainske øl og cola.
'Men jeg er lidt i tvivl om, om det er cola, der er i flasken.'
Puk Damsgård, DR-korrespondent
Tidligt næste morgen ankommer toget til Kiev.
Kyiv togstation, 9. marts 2022
Her kan man iagttage, hvad der er vigtigst for folk. Gemt under en dunjakke eller pakket i en kuffert eller to.
Puk finder en taxachauffør med benzin på tanken og kører mod centrum gennem en mennesketom by.
Der er dog kø til supermarkedet, som er det eneste, der har åbent.
”Vil du have chokolade? De sælger vin.
Puk Damsgård, DR-korrespondent
Der mangler kød og mejeriprodukter, men det meste andet kan folk stadig få, hvis de vover sig ud.
”Jeg er meget modig. Mit navn, Larissa, betyder måge. Og jeg kan lide at flyve.
Larissa
Puk mødes med danskeren Johan Høeg, som skal aflevere medicin til et hospital i Kyiv.
”Hvis der sker noget undervejs, hvis vi bliver ramt, så gør som jeg siger.
Johan Høeg, Ukraine-Denmark Humanitarians
Johan har sin egen benzin med
”Det er derfor, der stinker af benzin i bilen. Der var en dunk, der var utæt, så rygning er forbudt.
Johan Høeg, Ukraine-Denmark Humanitarians
'Det føles lidt som en spøgelsesby, når man kører rundt her.'
Hospitalet forventer at få mange sårede. Derfor tager de gladeligt imod medicin.
Puk og Johan møder en hund på hospitalet. Det plejer der ikke at være.
'Hospitalet er også shelter nu for de læger, der bor langt væk. De er flyttet ind med deres dyr.'
Du kan også følge Puk Damsgårds rejse i Horisont ved at klikke på linket nedenfor