Gazas nødhjælpskrise fortalt gennem
6 tal
Krigen i Gaza
Foto: Ritzau Scanpix
Tryk videre
OBS! Denne story er blevet rettet efter udgivelse, da det ikke fremgik tydeligt nok, at historiens data baserer sig på FN’s nødhjælp, og at der også er andre organisationer, der opererer i Gaza.
Kilde: FN's fødevareorganisation, World Food Program (WFP)
Mens 500.000 mennesker i Gaza lever under hungersnødslignende forhold i følge FN's fødevareorganisation, hober nødhjælpen sig op på den anden side af grænsen.
500.000
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Brødtekst: Her skriver du den tekst, der svarer til brødtekst i en artikel/speak i et tv-indslag. Dvs: Det, du vil forklare med egne ord.
180.000 tons mad står klar lige uden for Gaza og i regionen.
Det svarer til cirka 12.000 lastbiler med hver 15 tons nødhjælp.
Maden er fra FN’s Fødevareprogram, World Food Programme (WFP) og vil kunne brødføde hele Gazas befolkning i tre måneder.
180.000
tons
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Brødtekst: Her skriver du den tekst, der svarer til brødtekst i en artikel/speak i et tv-indslag. Dvs: Det, du vil forklare med egne ord.
Sultkatastrofen i Gaza skyldes nemlig ikke mangel på nødhjælp.
Ifølge WFP får organisationen langt fra nok tilladelser fra Israel til at køre deres hjælp ind i Gaza.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Brødtekst: Her skriver du den tekst, der svarer til brødtekst i en artikel/speak i et tv-indslag. Dvs: Det, du vil forklare med egne ord.
Israel oplyser, at man har givet en ny organisation, GHF, tilladelse til at levere nødhjælp, fordi den øvrige hjælp ifølge israelske myndigheder sjældent når frem på grund af problemer med distribution og tyveri.
GHF har mødt hård international kritik for deres håndtering af opgaven.
Kilde; Unicef
Før krigens start i 2023 kørte 500 lastbiler hver eneste dag nødhjælp og kommerciel hjælp ind i Gaza. Blandt andet lastbiler fra World Food Programme og andre etablerede nødhjælpsorganisationer.
500
lastbiler dagligt
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
I dag ser det anderledes ud.
Og har gjort det længe.
Fra 2. marts og til 19. maj 2025 fik næsten ingen humanitær nødhjælp tilladelse til at komme over grænsen til Gaza. Blandt andre World Food Programme.
Næsten ingen
humanitær
nødhjælp
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
Brødtekst: Her skriver du den tekst, der svarer til brødtekst i en artikel/speak i et tv-indslag. Dvs: Det, du vil forklare med egne ord.
I slutningen af maj gav Israel til gengæld en helt ny organisation, GHF, støttet af USA og Israel, lov til at overtage det meste af nødhjælpsarbejdet.
Kilde: World Food Programme
Brødtekst: Her skriver du den tekst, der svarer til brødtekst i en artikel/speak i et tv-indslag. Dvs: Det, du vil forklare med egne ord.
I juli lempede Israel lidt på blokaden.
Fra 1. til 25. juli 2025 fik World Food Programme i gennemsnit lov til at køre 22 lastvogne med nødhjælp til Gaza om dagen.
22
lastbiler dagligt
Kilde: World Food Programme
Ifølge World Food Programme er der dog behov for 700-800 daglige lastbiler med nødhjælp for at stoppe sultkatastrofen, som i øjeblikket bliver værre og værre.
Et ud af tre mennesker har ikke fået mad i flere dage.
700-800
lastbiler dagligt
De, der ikke lever under hungernødslignende tilstande i Gaza, oplever alvorlige og forskellige grader af sult, fortæller World Food Programme.
Den 27. juli begyndte Israel igen at lukke mere nødhjælp ind i Gaza, men det er stadig uvist, hvor meget der er blevet leveret siden da.
DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra den israelske regering - uden held.
Israel har tidligere afvist, at der er sult i Gaza. I følge Israels regering er der blevet leveret tonsvis af nødhjælp til Gaza hver måned, men på grund af problemer med distributionen og tyveri er stort set intet af den nødhjælp nået frem.
Flere og flere lande vil anerkende Palæstina. Men særligt ét land er særligt vigtigt, hvis det skal have effekt.
Kilder: UNRWA, Unicef og World Food Programme
Story af: Annegerd Lerche Kristainsen (agkr@dr.dk) Grafik: Sara Lillie Gornitzka