Norsk projekt får tomater til at spire i ørkenen
COP28
Tryk videre
Foto: ANGELOS TZORTZINIS/Ritzau Scanpix
Det er allerede slået fast: 2023 bliver det varmeste år nogensinde målt.

Og fremtiden bliver kun endnu varmere.
Foto: Thomas Coex/Ritzau Scanpix
Et af den lande, der mærker de hårde konsekvenser, er Jordan.

Landet består af tre fjerdedele ørken, mens ørkendannelsen vokser for hvert år, der går.
Men et norsk projekt får håbet til at spire i ørkenen.

Her har man fundet en løsning på, hvordan man kan udnytte den ekstreme varme.
STEFFEN KRETZ
DR's internationale korrespondent
- Jeg står i Jordan. Et af de tørreste steder i verden. Ikke meget kan gro her, undtagen bag mig i drivhuset. Der dyrker de grøntsager ved at bruge saltvand.
Siden 2017 har projektet udnyttet den varme luft til at adskille salt af vand fra Det Røde Hav, som de blandt andet bruger til at dyrke grøntsager.
STEFFEN KRETZ
DR's internationale korrespondent
- Folkene bag projektet tager det, som verden har mest af som sol, ørken og saltvand og fremstiller det, verden har brug for, som er ren energi, grøntsager og ferskt vand.
I drivhusene løber saltvandet gennem en særlig væg med masser af kanaler og huller.

Her udskiller den varme ørkenluft saltet fra vandet.
Den resterende luft - nu mættet med ferskvand – sendes ind i et stort drivhus, hvor den høje luftfugtighed bruges til at dyrke grøntsager.
STEFFEN KRETZ
DR's internationale korrespondent
- Temperaturen inde i drivhuset er cirka ti grader lavere end ude i ørkenen. Luften er mættet af fugt, fordi saltvandet, der bliver blæst ind, afgiver en masse fugt i form af ferskt vand, som gør det muligt for planterne at overleve.
Foto: EBU/FN
Grønne klimaløsninger bliver efterspurgt som aldrig før til dette års klimatopmøde.

Og der er brug for dem. Dystre meldinger fra FN siger, at vi sigter mod en temperaturstigning på 2,9 grader i år 2100.
STEFFEN KRETZ
DR's internationale korrespondent
- COP28 handler først og fremmest om, at verden skal holde op med at bruge fossile brændstoffer. Men det er også et sted, hvor løsninger på klimakrisen møder finansiering.
- Altså hvor folk med gode ideer, som folkene bag drivhuset her, kan finde nogen, der gerne vil betale for at udvide deres projekt, så det kan laves i stor skala.
I drivhusene er det muligt at dyrke grøntsager som tomater, peberfrugter og agurker.
- Overskudsvandet fra drivhusene bruger man udenfor til at forgrønne ørkenen. Her planter man træer, buske og blomster for at se, om de kan gro i det ekstremt fjendtlige klima. Det er der mange, der kan, så længe de får vand.
STEFFEN KRETZ
DR's internationale korrespondent
Iværksætterne ønsker nu at udbrede metoden til andre lande, hvor tørken også breder sig.
STEFFEN KRETZ
DR's internationale korrespondent
- Folkene bag projektet håber på, at det her er kun starten. Ideen er at lave drivhuse, der er hundrede gange større. Og så er håbet, at når drivhusene er konstrueret, så vil hele ørkenen her omkring blive grøn.
Se dokumentarserien om en klimakatastrofe, der bliver vildere og vildere til trods for utallige klimatopmøder
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Story af: Julie Würtz (julw@dr.dk), Reportage: Steffen Kretz