Der er sket fyringer og opsigelser, og regeringen har afsat millioner til kræftområdet, siden DR afslørede store problemer med ventetiderne på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Men hvad er det nu lige, sagen handler om? Få overblikket her.

Kræftsagen fra Aarhus begynder at rulle i marts 2023. Her kunne DR fortælle, at mindst 182 kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har ventet mere end to uger på behandling – hvilket overskrider de maksimale ventetider på kræftområdet. Over de næste måneder stiger tallet til over 300 patienter.

Det er problematisk, fordi patienternes kræftsygdom risikerer at blive mere alvorlig i den tid, de venter. I foråret 2023 ventede nogle patienter op til 70 dage - altså 10 uger. Det er fem gange så lang tid, som de har krav på. Den lægefaglige direktør på AUH har erkendt, at det kan have kostet menneskeliv.

De lange ventetider skyldes især mangel på specialiserede sygeplejersker, forklarede afdelingens cheflæge, Charlotte Buchard Nørager, tidligere på året.

Sagen stopper ikke der. For udover de lange ventetider er alvorligt kræftsyge patienter også blevet fejlinformeret om muligheden for at blive opereret hurtigere i udlandet – på trods af at både hospitaler i Sverige og Storbritannien har stået klar til at hjælpe.

Det kommer desuden frem, at flere af afdelingens læger har benyttet en whistleblower-ordning til at advare regionen om forholdene, og at den øverste ledelse på AUH også var advaret. Alligevel blev ventetiderne ved med at stige.

Ventetiderne har dog ikke været lige så lange for de patienter, der har råbt op. De er nemlig kommet foran i køen til en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling, kan DR afsløre. Et hospital må i sig selv gerne prioritere i patienterne – men ikke efter, hvem der er stærkest eller larmer mest.

Selvom over 300 patienter har ventet for længe, har AUH ikke indberettet nogen af overskridelserne til Sundhedsstyrelsen. Det rejser spørgsmålet, om systemet formår at opdage de problemer, der er på kræftområdet i Danmark.

I maj fastslår Kammeradvokaten, at der i flere tilfælde har været ulovlig praksis på afdelingen, og at der “med overlæg” er begået “meget grove fejl”. Først i juni erkender Region Midtjylland, at der er begået fejl i 306 kræftforløb. Indtil da har regionen fastholdt, at der kun var begået fejl i 13 sager, og at patienterne generelt set er blevet behandlet efter reglerne.

Sagen har ført til fyringer – af både hospitalsdirektøren og en lægefaglig direktør på AUH. Derudover er cheflægen og chefsygeplejersken på mave- og tarmkirurgisk afdeling blevet fritstillet. I regionen har den øverste direktør og den lægefaglige direktør sagt op.

Det er ikke kun på AUH, at kræftpatienterne venter for længe. Efter DR har gravet videre i sagen, viser det sig, at retten til behandling indenfor to uger overskrides overalt i landet. På et halvt år har mindst 845 kræftpatienter ventet for længe, viser redegørelser fra landets regioner.

I december besluttede Statsadvokaten i Viborg, at Østjyllands Politi skulle efterforske, om der er begået noget strafbart i kræftsagen. Dermed omgjorde statsadvokaten politiets beslutning, der ellers var ikke at efterforske sagen.

Kort efter sagen begynder at rulle, fremlægger sundhedsminister Sophie Løhde (V) en plan for at sikre, at der ikke er lignende sager andre steder. I maj øremærker regeringen 600 millioner kroner til kræftområdet fra 2025 og frem.

Efter afsløringerne indskærpede regeringen, at kræftpatienter, der må vente for længe, skal tilbydes behandling i udlandet. Det er dog ikke sket i noget betydeligt omfang.

Fra 1. januar i år skal regionerne indberette, hver gang en kræftpatient venter for længe på udredning eller behandling. Det skal forhindre kræftskandaler som den på Aarhus Universitetshospital.