ANNE på 25 år
LEVER AF SIN
TIKTOK-PROFIL
p3 vision
Foto: Scanpix
Tryk videre
- Mit navn er Anne. Du kender mig måske som Anne Lille. Jeg er TikTok'er, og jeg er 25 år gammel.
anne lille
Influencer på TikTok
25-årige Anne Lille har én af Danmarks største profiler på TikTok.
- Den allerførste video, jeg lavede, som ligesom satte det hele i gang, var den her: "POV: Du tager til lægen på grund af psykiske udfordringer".
- Nå, Anne, det var noget med noget angst? Jeg tror bare, det er en fase. Det er der mange, der skal igennem.
- Den handler om at tage til lægen med angst og ikke blive taget seriøst. Få at vide: "Har du prøvet at gå en tur?" Det viste sig, der var mange, der kunne relatere til dét.
Anne Lille udgav videoen i foråret 2022, og i dag er den blevet set over 270.000 gange. Siden har hun lavet mange flere "point of view"-videoer - med stor succes.
- Nej, tillykke, jeg synes da, 7 er en fin karakter. Ja, jeg fik 12.
- Nej, jeg har grædt mig selv i søvn hver aften de sidste to uger, ha ha. #Mood!
- Jeg startede med at lave TikToks sidste forår, og nu er jeg så heldig, at jeg kan leve af at lave videoer.
I dag har Anne Lille 90.000 følgere på TikTok og millioner af visninger på sine videoer.

Én af hendes videoer er endda blevet set over 3,5 millioner gange.
- Det er sjovt at tænke på, at det hele bare startede med et par videoer, jeg lavede for sjov. Det var aldrig planlagt, at jeg skulle det her.
Anne Lille tjener blandt andet penge på at samarbejde med firmaer og lave reklamer på sin TikTok.
- Brands betaler mig for at inkludere deres produkt i en video.
- I går lavede jeg en reklame for en app, der kan rydde op i mails. Så har jeg lavet en video med en mor, der ikke kan finde ud af at bruge sin telefon. På den måde har jeg inkluderet deres produkt.
- Kan du ikke se mig? Ej, men Camilla, jeg står lige her jo!
Som influencer bliver Anne Lille også inviteret til gratis arrangementer af tøjmærker, makeup-brands og andre virksomheder.
- Det har jeg ikke prøvet før, det her. Jeg må bare gå og tage ting. Jeg føler, jeg stjæler! De sagde også, at hvis man ikke kunne bare bære alt, så kunne man tage billeder af det og få det sendt.
Men selvom Anne Lilles videoer er så populære, at hun kan leve af det, er hun også blevet mødt med hate.
- Jeg har skullet vænne mig til, at folk har en holdning til mine videoer. Og at jeg ikke skal gå så meget op i, om jeg fornærmer folk, for du kan aldrig stille alle tilfredse.
- Hvis man vil ind på min profil, skal man huske, at det er med et glimt i øjet og et grin. Man skal ikke tage alting så seriøst.
Alt er gratis!
Kom med Anne Lille
til et eksklusivt
influencer-event:
Kilde: P3 Vision
Story af: Christian Ellegaard (chel@dr.dk)