MARTIN FIK PLUDSELIG
KÆMPE SUCCES PÅ
INSTAGRAM
p3 vision
Foto: Scanpix
Tryk videre
- Jeg hedder Martin Johannes Larsen. Jeg er 33 år. Jeg er instagrammer, komiker, tv-vært og måske lidt mere til.
MARTIN JOHANNES LARSEN
Komiker og tv-vært
På få år er Martin Johannes Larsen gået fra at lave Instagram-videoer hjemme i sin stue til at være vært på ét af Danmarks største tv-programmer.

Her er hans historie:
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
- Jeg var en sjov dreng og har altid haft humor. Jeg tror, jeg for alvor blev klar over, at jeg var sjov i ottende-niende klasse.
- Jeg begyndte at se standup og fandt ud af, at det, dé kan, kan jeg også. Særligt sketch-comedy som Drengene fra Angora. Så jeg begyndte at lave mine egne videoer derhjemme.
Foto: Pelle Rink/Politiken/Ritzau Scanpix
I 2016 sniger Martin Johannes Larsen sig med til en pitchrunde i DR og bliver efterfølgende ansat på P3's satireredaktion.

Her begynder han at lave satirevideoer sammen med kollegaen Christoffer Prisholm.
- Vi laver tre videoer, hvor Christopher laver et socialt eksperiment, hvor han ikke har nogen arme. Og så ender det med, at jeg står og spiller den af på ham i en gyde.
- Bare stå stille. Skal jeg gøre det hurtigere eller klemme hårdere?
Er det godt?
- Det kunne de rigtig godt lide på DR, og vi blev forlænget og forlænget. Det var det første, vi lavede derude.
- Så fandt jeg på en karakter, der hed Magic Martin. Det var helt klart dét, der gjorde, at jeg slog igennem på sociale medier.
- Du står inde i et bur. Hvor er vi henne? Stop! Vi er i et center med butikker. Det vidste jeg godt, det var let at vide.
Magic Martin blev en stor succes. Så stor, at folk endda begyndte at bruge citater fra videoerne som "Det vidste jeg godt" og "Magi!" ude i virkeligheden.
- Det var kæmpestort for mig. At lave en catchphrase, som folk går rundt og siger, er noget af det største, der kan ske.
- Der kunne jeg mærke: Okay, det er lige mig, dét her. Det skal jeg lave en masse mere af.
Martin Johannes Larsen fortsatte med at lave satire i og uden for DR, men det helt store gennembrud kom, da Danmark i marts 2020 lukkede ned under coronakrisen.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
- Der er mange, der går i hi, men jeg begynder for alvor at arbejde. Jeg begynder at underholde folk, mens de ikke har så meget at blive underholdt af.
- Så var der en guide til, hvordan du kan minde dig selv om ikke at gå udenfor og smitte andre eller blive smittet med corona.
- Ah, jeg glæder mig til endelig at komme udenfor... Hold din kæft, dét skal jeg så ikke, for der står en fugl nede foran døren.
- I starten lavede jeg tre coronavideoer, og så tænkte jeg: Nu er det nok, nu gider jeg ikke mere.
- Men jeg fik så mange likes, at jeg var nødt til at fortsætte. Dér stak det totalt af. På tre måneder fik jeg 50.000 nye følgere.
I 2021 nåede succesen nye højder, da Martin Johannes Larsen som den ene halvdel af Instagram-fænomenet 'Lidt til lægterne' gik viralt med deres hjemmelavede slagsange under EM i herrefodbold.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
- Jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget, der har taget så meget fart over så kort tid. Det var fuldstændig sindssygt.
I dag har 'Lidt til lægterne' over 100.000 følgere på Instagram, og deres slagsange er hørt flere millioner gange.
- Det er underligt at ende i en verden, hvor der er så mange penge.
Jeg siger ikke, hvor meget jeg tjener. Det får du mig sgu ikke til.
I foråret 2022 fik Martin Johannes Larsen et tilbud, han ikke kunne sige nej til, da han blev inviteret til casting som vært på TV 2-programmet 'Vild Med Dans'.
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
- Så ringede de op en måned senere. Jeg sad på Roskilde Festival og var fuldstændig steift. Så får jeg at vide, at jeg er blevet valgt. Det havde jeg overhovedet ikke regnet med.
Sidste år gjorde han debut som vært på underholdnings-programmet ved siden af Sarah Grünewald.

Til efteråret er han tilbage som vært på den 20. sæson af 'Vild Med Dans'
Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix
- Den klart største omvæltning er at blive bredt og offentligt kendt lige pludselig. Det har været ret vildt.
- Mine forældre har altid haft lidt svært ved at forstå, hvad det egentlig var, jeg lavede inde på Instagram.
- Men det har været rigtig dejligt at lande en værtsrolle som i 'Vild med dans', hvor de virkelig kan tage og føle på, hvad jeg laver.
- Det er så dejligt at gøre dem stolte og vide, at venner og bekendte er stolte af mig. Det er klart det største, jeg har oplevet i min karriere.
Se mere om Martin Johannes Larsens vilde rejse fra Instagram til tv-skærmen her
Kilde: P3 Vision
Story af: Christian Ellegaard (chel@dr.dk)