Peter advarede hospitalsledelse om livstruende ventetider - til sidst fik han nok
Kræftsagen fra Aarhus
Tryk videre
PETER NERSTRØM
Overlæge
- Jeg kunne ikke se mig selv i øjnene om morgenen, når jeg skulle afsted på arbejde, fordi den behandling af de her meget sårbare kræftpatienter var uanstændig.
Peter Nerstrøm arbejdede i to år som overlæge på afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital.

Det seneste år oplevede han at skulle fortælle patienterne, at der var lange ventetider på deres operationer.
Alle kræftpatienter har lovkrav på at blive opereret senest to uger efter, at det er besluttet, at de skal opereres, og de har sagt ja.

Men fra januar 2022 til februar 2023 har 293 kræftpatienter ventet længere end to uger på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Kilde: Redegørelse fra Region Midtjylland
- Som fagperson har jeg været rystet over at sidde i et ambulatorium med en meget syg patient, hvis eneste håb har været, at vi kunne tilbyde dem behandling - og så vide, at jeg måske først havde en tid til operation til patienten inden for fire, fem måske seks, syv uger.
PETER NERSTRØM
Overlæge
Peter Nerstrøm var særligt frustreret over hospitalets prioritering af patienter.

Han mener, at ledelsen i højere grad skulle prioritere patienter med fremskreden tarmkræft. En kræftform, der er aggressiv og kræver en så avanceret operation, at den kun kan udføres af det såkaldte HAC-team på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
Peter Nerstrøm delte i første omgang sin bekymring med ledelsen på afdelingen for mave- og tarmkirurgi. Han fortæller, at han på møder og i mails gjorde opmærksom på, at de lange ventetider kunne have livsfarlige konsekvenser for patienterne.
Foto: Edward Olive/Colourbox
Uddrag fra Peter Nerstrøms mail til afdelingsledelsen den 5. november 2022
"En stor del af vores kræftpatienter har meget aggressive og hurtigt voksende kræftformer som vil progrediere (sprede sig red.) grundet den lange ventetid.

Dette kan betyde at patienter som primært er vurderet operable med en fornuftig prognose bliver inoperable [...]

Dette er en meget bekymrende udvikling for HAC kræftpatienterne som jeg håber afdelingsledelsen vil forholde sig til og bringe videre til Hospitalsledelsen."
Men Peter Nerstrøm oplevede ikke, at afdelingsledelsen gjorde noget for at løse det problem, han fremsatte. Så han sendte sin bekymrede mail videre til den lægefaglige direktør på Aarhus Universitetshospital, Claus Thomsen.

Heller ikke her fik han det svar, han havde håbet på...
Mailsvar fra lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Claus Thomsen den 18. november 2022
Foto: Edward Olive/Colourbox
- Jeg blev lidt fortørnet over, at jeg fik en smiley med i sådan en situation, hvor det drejer sig om så alvorligt et emne, og at det ikke skabte yderligere refleksion. Jeg havde et eller andet sted i min fantasi nok forestillet mig, at hospitalsdirektøren havde stået nede på kontoret dagen efter og sagt "hvordan løser vi det her problem?"
PETER NERSTRØM
Overlæge
Den lægefaglige direktør på Aarhus Universitetshospital, Claus Thomsen, siger, at mailen fra Peter Nerstrøm kom efter, at der havde været møder om de lange ventetider på afdelingen. Her var der blevet lagt en plan, som Claus Thomsen var orienteret om og havde tillid til.
CLAUS THOMSEN
Lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital
- Med hensyn til smileyen, så er det en måde, jeg har svaret på i årevis overfor mennesker, jeg kender. Jeg kender den pågældende læge i denne her situation, så derfor svarer jeg på samme vis.
Claus Thomsen påpeger, at ledelsen på Aarhus Universitetshospital har arbejdet længe på at løse problemet med de lange ventetider, og at det har været særlig svært at løse, fordi de mangler kvalificerede sygeplejersker.
- Jeg mener ikke, vi har kunnet handle tidligere, fordi vi har arbejdet meget længe med det her. Selve rekrutteringsproblematikken har stået på gennem et stykke tid. Jeg mener, vi har gjort rigtig meget. Vi har gjort alt det, vi kunne, og vi arbejder stadigvæk for at gøre endnu mere nu.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Men Peter Nerstrøm oplevede ikke, at der blev gjort nok, og han havde følelsen af at have mistet tilliden til sin ledelse.

I protest sagde han derfor op og forlod sin stilling den 1. februar i år. Claus Thomsen vil ikke kommentere på opsigelsen.

Peter Nerstrøm sagde op velvidende, at han på den måde efterlod hospitalet med én læge mindre, der kunne lave de avancerede kræftoperationer.
PETER NERSTRØM
Overlæge
- Vi er jo ikke ret mange, der besidder kompetencerne til at kunne lave de her operationer, så allerede der er det jo lidt sårbart. Jeg følte, det var vigtigt at gå ud med det her og få bevågenhed omkring det. Sådan så vi kan få løst problemet fremadrettet for de sårbare kræftpatienter, vi har.
I dag arbejder Peter Nerstrøm som overlæge på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Randers. Han håber, at han ved at stille sig frem og fortælle sin historie kan gøre en forskel.
Regionshospitalet Randers
PETER NERSTRØM
Overlæge
- Hele målet med, at jeg stiller mig frem, det er jo for patienternes skyld. Det er ikke for min egen skyld. Det er for patienternes skyld, at vi fremadrettet kan få leveret en fornuftig behandling.
Hvor mange patienter er berørt? Og hvad siger de ansvarlige?

Få det fulde overblik over kræftsagen fra Aarhus her:
Foto: Jørgen Engelbrecht, Thomas Willads/DR
Story af: Veronika Skov Snedker (vesn@dr.dk)
og Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix