- Nu skal jeg prøve at konkurrere mod ChatGPT i at stille en diagnose. Er den bedre til det, end jeg er? Det bliver spændende, for det er jo en skarpsindig størrelse, den der ChatGPT. Jeg har noget erfaring – men den er måske klogere, end jeg er.
PETER QVORTRUP GEISLING
Læge og DR's sundhedskorrespondent
Kampen mellem den ”skarpsindige” ChatGPT og DR’s sundhedskorrespondent er et forsøg på at genskabe et nyt amerikansk forskningsforsøg.
I forsøget konkurrerede ChatGPT mod 50 erfarne læger i at diagnosticere sygdomme ud fra patientjournaler og sygdomshistorik.
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix og DR Grafik
Sygdommen, der skal findes frem til, er taget fra det amerikanske forsningsprojekt. Her på DR har vi udvalgt centrale symptomer fra patientens historie.
... og nu er første runde konsultation klar.
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix og DR Grafik
Konsultation 1
Patienten:
- 76-årig mand.
- Klager over smerter i ryggen og lårene de seneste to uger.
- Har ikke smerter, når han sidder og ligger, men får meget ondt i lænden, balderne og læggene ved gåture.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Det første, jeg kommer til at tænke på, det er noget med nerverne. Iskiasnerven, der kan komme i klemme ved en diskusprolaps. Er det det, der forklarer smerterne ned i benene? Eller er det fordi, der ikke kommer blod nok ud i hans ben? Det er de to første ting, jeg kommer til at tænke på
Mens Peter Qvortrup Geisling modtager informationerne om patienten ad flere omgange, får ChatGPT al data på én gang - og er klar med sit bud på en diagnose med det samme.
Men der ER også forskel på mennesker og kunstig intelligens evne til at processere data. Så vi giver Peter Qvortrup Geisling lidt flere informationer - og tid til at summe.
ChatGPT
Konsultation 2
- Test viser nyopstået blodmangel og øget mængde kvælstof i blodet.
- Patienten fortæller, at han for ti år siden blev diagnosticeret med hjertekarsygdom og fik lavet en bypassoperation.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
-Blodmangel og kvælstof i blodet. Det hjælper mig ikke ret meget. Men at han har fået lavet en bypass for nogle år siden ... hvis der er åreforkalkning i hjertets blodkar, så kan der også være det andre steder i kroppen. For eksempel i karrene ned til benene.
Konsultation 3
Lægen undersøger nu patienten. Han finder ud af, at han har
- let forhøjet temperatur på 37,6 grader.
- regelmæssigt blodtryk.
- puls på 94 slag i minuttet.
Lægen lytter også patienten på lungerne, men finder ikke noget.
Konsultation 4
Lægen undersøger patienten videre og lægger mærke til, at
- patientens puls på fødderne er mindre tydelig end normalt.
- han har et blåligt, netlignende udslæt på lænd og baller.
- en urinprøve viser en unormal høj mængde protein.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Det med protein i urinen kan godt tyde på, at nyrerne måske er pressede. Så er der det med pulsen i fødderne. Det er vigtigt, fordi hvis man ikke kan mærke den, så er der noget, der tyder på, at der ikke kommer blod nok den vej ned. Så vi begynder at nærme os et eller andet med, at benene ikke får det blod, det skal have.
Sidste konsultation
Patienten får taget blodprøver. De viser:
- et forhøjet antal hvide blodlegemer.
- et let forhøjet niveau af et enzym, der findes i flere forskellige væv i kroppen.
Konsultationen med patienten er slut, og DR's sundhedskorrespondent er klar til at stille diagnosen.
Ligesom ChatGPT er (og har været et godt stykke tid).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix og DR Grafik
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Med de her sidste informationer, der ville mit bud på en diagnose være, at hans ben ikke får tilstrækkeligt med iltrigt blod. Men der er også den akutte nyrepåvirkning. Så mit bud vil være, at han på en eller anden måde har fået en blodprop, der har sat sig dernede, hvor benene skal forsynes med blod.
Kolesterolemboliseringssyndrom (CES) ser ud til at være den mest sandsynlige diagnose. Den nylige angioplastikprocedure, opståen af anæmi og azotæmi, det karakteristiske udslæt og laboratoriefundene understøtter denne diagnose mere end de andre muligheder.
ChatGPT
ChatGPTs bud på en diagnose er måske lidt mindre vævende, men helt sikkert lidt mere kompliceret:
Selvom det ikke er så let at udlede af svarene – så er de to bud på en diagnose fra ChatGPT og Peter Qvortrup Geisling faktisk begge korrekte.
Den 76-årige patient led af cholesterol-embolisme, der kan skyldes, at en masse små stykker kolesterol fra blodkar har revet sig løs og lukker blodforsyningen til. Det kan eksempelvis ses i dagene efter en undersøgelse af hjertets kranspulsårer.
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix og DR Grafik
Faktisk går det bedre for Peter Qvortrup Geisling end hans amerikanske kolleger fra det originale forsøg. Her var ChatGPT nemlig mærkbart bedre til at stille den korrekte diagnose.
Men hvad betyder det så, at ChatGPT – meget hurtigere og ofte bedre end læger – kan diagnosticere? Kan lægerne lige så godt pakke sammen?
Njaaah. Så galt kommer det næppe til at gå, mener Peter Qvortrup Geisling.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix og DR Grafik
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Jeg tror ikke, læger bliver overflødige. Det handler også om at give den rigtige behandling, og der skal mennesker selv med ens diagnoser, behandles meget forskelligt.
Kilde: xxxxx / Foto: Ritzau Scanpix
- Men det er et fantastisk værktøj, så jeg tror, løsningen er at udvikle en fantastisk dygtig ChatGPT og så sende alle læger på kursus i, hvordan man bruger det. Kombinationen af de to ting kunne være et kæmpe skridt, når det handler om at stille de rigtige diagnoser.
Som en del af ChatGPT-forsøget fik en gruppe læger lov til selv at bruge ChatGPT.
Resultatet var … virkelig overraskende. Det fortæller manden bag forsøget, Dr. Adam Rodman.
Grafik: Sys Therese Roed Abrhamsen
Story af: Annegerd Lerche Kristainsen (agkr@dr.dk ) og Veronika Skov Snedker