Mød årets fem unge Ph.d. Cup-forskere

Mød årets fem unge Ph.d. Cup-forskere Videnskab Tryk videre

Hvordan koger man lige tre års omfattende og kompliceret forskning ned til tre minutter? Dét er opgaven for fem unge forskere, når de dyster om at være den allerbedste til at formidle deres forskning til Ph.d. Cup, som sendes den 28. april på DR2.

Det gælder om for deltagerne at fortælle forståeligt og interessant om deres forskning. Uden snørklede, videnskabelige forklaringer. En slags X-Factor for forskere! Mød årets finalister her, inden de træder op på scenen.

CECILIE KNUDSEN Bioteknolog - I min forskning har jeg udviklet en test, der kan finde ud af, hvilken slange der har bidt en patient. Så patienten hurtigere kan få den rigtige behandling.

Hvert år bliver millioner af mennesker bidt af giftige slanger. Cecilie Knudsen ved alt om, at slangebid kan koste både liv, arme og ben og er et kapløb med tiden. Derfor har hun undersøgt, hvordan ofre hurtigt kan få den rigtige modgift.

RENÉ TRONSGAARD Astrofysiker - Jeg forsker i exoplaneter, fordi jeg synes, det er enormt spændende, at vi kan måle så præcist på noget, der er så langt væk, og at der kan gemme sig så meget i en lille prik på himlen.

Rene Tronsgaard leder efter planeter omkring andre stjerner og forsøger at finde ud af, hvad de består af, og om der er chancer for liv. Så vi bedre kan forstå, hvorfor vores eget solsystem ser ud, som det gør. Og om vi er alene i universet.

MALENE OVERBY Kemiker Min forskning handler om alzheimers. Specifikt de proteiner, vi har i hjernen, deres funktion og hvad de gør, når vi udvikler alzheimers.

Kilde: Alzheimerforeningen Foto: Ritzau Scanpix

Alzheimers er den mest udbredte demenssygdom i Danmark. Malene Overby har undersøgt, hvad der måske sker i hjernen, når man udvikler alzheimers. Her kan proteinet NSG1 spille en vigtig rolle i alzheimers. Her undersøger hun hjernen på en rotte.

RUNE PETRING HASSELAGER Narkoselæge - Jeg har valgt at forske i bedøvelse, fordi meget forskning har handlet om, hvordan kroppen reagerer under operation. Men det vigtigste for mine patienter er hele det liv, de skal leve, efter operationen.

37-årige Rune Petring Hasselager er læge og har undersøgt, hvordan patienter får den bedste bedøvelse. Han har fundet ud af, at patienter, der opereres for tarmkræft og bedøves med gas, oftere får kræft igen, end patienter, der bedøves via blodårene.

TORIL JENSEN Psykolog - Den vigtigste pointe er, at når vi skal have adgang til små børns hukommelse, er det vigtigt, at vi opsætter de rigtige betingelser. Og ikke bare spørger børnene, men hjælper dem på vej med de rette ledetråde.

Foto: Ritzau Scanpix Har dit barn også svært ved at huske, hvad det har lavet i børnehaven? Så skyldes det snarere måden, vi spørger ind til barnets erindringer, viser Torils forskning. I stedet kan de rette ledetråde hjælpe hukommelsen på vej ved at skabe associationer, der får erindringerne til at dukke op ”ud af det blå”. For eksempel ved at vise en grankogle, der leder tankerne mod dagens skovtur.

Mød Amani, der vandt sidste års Ph.d. Cup for sin forskning i kvinder med for kraftig menstruation. Foto: Ida Maria Hiitalo Pedersen. Billedredigering: Sille Weilmark Grafik: Lise Grønvald Story af: Vibeke Mikkelsen Hansen (vimi@dr.dk) Læs mere her