Elisabeth lagde sin voldtægtssag i politiets hænder: Så begyndte fejlene at rulle
En beklagelig fejl
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
Tryk videre
Elisabeth har taget et bad og skiftet sit sengetøj. Begge dele i forsøget på at rense det af sig.

Nu står hun på sit højskole-værelse og kigger på det brev, der ligger på hendes bord:

Your browser doesn't support HTML5 audio.

Kære Elisabeth.

Fucking undskyld for min opførsel i går. Jeg er så ked af at have overtrådt dine grænser og slet ikke at lytte på dig. (...)

Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det hele om, for jeg holder meget af dig og den dejlige måde, du møder verden på. Jeg vil gerne have givet dig det i stedet for at være så egoistisk at forgribe mig på dig. Jeg hader mig selv for at være så ulækker. (...)

Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld. (…)
På det her tidspunkt ved Elisabeth ikke, at brevet kommer til at spille en vigtig rolle i det forløb, der udspiller sig i de næste år af hendes liv.

Et forløb som kulminerer i en politisag, hvor politiet begår fejl – og som ender med at smadre Elisabeths tiltro til det danske retssystem...
Aftenen før brevet bliver lagt på Elisabeths bord, er det hendes 20-års fødselsdag. Det er september 2019. Der er fest på højskolen.
En øl. Musik. Dans. Flere øl.


Elisabeth er fuld, da en af hendes gode venner spørger, om de ikke skal sove sammen. Hun siger ja og falder i søvn med alt tøjet på.
ELISABETH
Studerende
- Der var mange, der sov sammen og puttede på kryds og tværs, uden at der nogensinde kom andet ud af det end den fysiske nærhed. Men jeg sagde også til ham, inden vi gik op på værelset, at vi skulle ikke have sex.
ELISABETH
Studerende
Alligevel ender det ifølge Elisabeth helt anderledes...
- Han begår så overgreb på mig ved at have samleje med mig, mens jeg sover. Det finder jeg ud af, ved at jeg vågner op til det og er forvirret over, hvad der foregår.. Og jeg har ikke mulighed for at stoppe det, selvom jeg prøver.
ELISABETH
Studerende
- Han er en stor fyr og havde mig fikseret med sin krop. Det sker flere gange, og det når også til et punkt, hvor han holder mig på halsen, og jeg får svært ved at trække vejret og tænker, om det vil komme til at slå mig ihjel.
Næste morgen siger Elisabeth til manden, at han har overskredet hendes grænser. Voldsomt.
Og det virker som om, at han angrer, fortæller Elisabeth. Det indtryk får hun også, da hun senere på dagen læser hans brev.

Men til en kvindeaften på højskolen finder Elisabeth ud af, at andre kvinder har haft lignende oplevelser med manden.

Kvinderne samler sig derfor for at gøre status. Her oplever Elisabeth, at ikke alle kvinderne på højskolen forstår alvoren.
- Det er så her, jeg nærmest rent impulsivt skærer igennem til sidst og siger: Han har voldtaget mig. I er nødt til at lytte på det her, fordi han er farlig. Og vi skal gøre noget, for ellers stopper det ikke. Det er også her, jeg første gang bruger ordet voldtægt, kan jeg huske.
ELISABETH
Studerende
Kvinderne bliver enige om at involvere højskolens forstander. Han tager kontakt til politiet, som opfordrer kvinderne til at anmelde manden.
- Jeg havde hørt skrækhistorier om forhørssituationen og mistilliden, som man kunne risikere at møde, når man indgav en anmeldelse. Men politibetjenten gav mig ro i maven og forsikring om, at det ville blive taget alvorligt.
ELISABETH
Studerende
Syv kvinder fra højskolen inklusiv Elisabeth anmelder i vinteren 2019 manden for seksuelle overgreb, herunder voldtægt.

De bliver afhørt - og så sætter de sig til at vente. Og vente.
Et halvt år efter - i august 2020 - modtager alle kvinder udover Elisabeth brev fra anklagemyndigheden: Alle deres sager er blevet lukket, fordi politiet ikke mener, der kan føres beviser for de overgreb, som kvinderne fortæller om.

Men Elisabeths indbakke er tom.
- Vi piger havde gennem det hele snakket om, at min sag klart var den stærkeste - og at det så måtte være et godt tegn, at jeg ikke havde fået besked. At det højst sandsynligt var fordi, de havde valgt at gå videre med min sag.
ELISABETH
Studerende
Der ender med at gå et år, fra kvinderne har anmeldt manden, til der i december 2020 er nyt i Elisabeths e-Boks fra anklagemyndigheden....
Hendes sag kommer heller ikke for retten, står der. Faktisk er den beslutning taget samtidig med nedlæggelsen af de andre kvinders sager i august. Men det har politiet glemt at informere Elisabeth om.
- Jeg sidder helt alene derhjemme om aftenen, da jeg modtager det,
og er vildt forvirret og føler mig meget, meget ramt og på ingen måde taget seriøst.
ELISABETH
Studerende
Manden nægter at have voldtage Elisabeth. Og i anklagemyndighedens begrundelse for at nedlægge sagen står der at:

- Der ikke er nogen oplysninger, der 'på afgørende måde underbygger den ene forklaring frem for den anden.'
- Og at der ingen vidner er i sagen.

Men det giver ikke mening, tænker Elisabeth.
Hun har nemlig givet politiet en kopi af det brev, manden skrev til hende. Brevet hvor han skriver, at han har forgrebet sig på hende.

Og så har Elisabeth også tidligt i forløbet bedt politiet kontakte et muligt vidne – manden har nemlig fortalt en ven, at han godt hørte Elisabeth sige nej den aften. Vennen har bekræftet dette over for DR.
Så Elisabeth vil gerne klage over afgørelsen.

Problemet er bare, at det kan hun ikke få lov til. Hendes klagefrist på fire uger er nemlig udløbet, fordi politiet i august glemte at fortælle hende, at de havde lukket sagen. Og nu er det december.
- Jeg følte mig ført bag lyset og snydt og sådan set krænket på ny, fordi det var en helt basal rettighed, der var blevet taget fra mig, uden at jeg havde haft nogen mulighed for at benytte mig af den.
ELISABETH
Studerende
Frustreret sender Elisabeth alligevel en klage til Statsadvokaten over politiets håndtering af hendes sag. Men heller ikke her er der hjælp at hente.

Statsadvokaten bekræfter, at Elisabeth ikke kan klage, fordi tidsfristen er udløbet. Alligevel laver statsadvokaten en gennemgang, som ikke er juridisk bindende – og er enig i politiets vurdering af, at sagen ikke vil kunne føre til dom.
Men Elisabeth er ikke klar til at give op, så hun søger aktindsigt i sin egen sag for at undersøge, hvad der er sket. Og da hun læser et udvalg af sagens dokumenter igennem på politistationen, får hun igen et chok...
I papirerne kan hun se, at politiet slet ikke har kontaktet mandens ven, som Elisabeth bad dem om at kontakte som vidne.

Manden, hun anmeldte for voldtægt, har de først afhørt otte måneder efter hændelsen.

Hun kan også læse, at manden forklarer formuleringerne i brevet til Elisabeth, som at han har forgrebet sig på deres venskab - og altså ikke forgrebet sig seksuelt på hende.
Flere eksperter bakker Elisabeth op i, at politiets håndtering af hendes sag har været mangelfuld og fyldt med fejl. En juridisk ekspert kalder endda sagen for et skræmmeeksempel på, hvad der sker, når man ikke tager en anmeldelse alvorligt.
Kilder: Lene Wacher Lentz, lektor på det juridiske fakultet på Aalborg Universitet, Lotte Helms, forsker i strafferet og tidligere anklagerfuldmægtig og Trine Baumbach, professor i strafferet på Københavns Universitet.
Vi bruger kun Elisabeths fornavn af hensyn til hende og manden, der ikke er dømt. Af samme grund nævner vi heller ikke højskolens navn.

Manden har gennem hele sagen nægtet, at han skulle have udsat nogen af kvinderne for seksuelle overgreb. Han har ikke ønsket at kommentere sagen over for DR.
Sydsjælland og Lolland Falsters politi oplyser til DR, at de tager alle anmeldelser om voldtægt ”meget alvorligt,” og at det er ”meget beklageligt,” at Elisabeth først fik besked efter klagefristens udløb. De skriver også, at det er ”beklageligt,” at afhøringen af manden ikke blev foretaget tidligere.

Politiet har ikke svaret på DR's spørgsmål om, hvorfor vennen ikke blev afhørt, men skriver, at politiet kan afstå fra at afhøre vidner, hvis de ikke vurderer, at de er nødvendige for sagens afgørelse.

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi oplyser, at de i 2021 har oprettet et specialiseret team, der skal løfte politikredsens behandling af sager om blandt andet voldtægt.

Elisabeth er langt fra den eneste, der har oplevet det, som flere eksperter kalder politisvigt.

Mød hende, Amanda, Cecilie, Emma, Marie og Sophie i podcasten 'En beklagelig fejl'
Tekst, research og digital tilrettelæggelse: Veronika Skov Snedker, Annegerd Lerche Kristiansen, Maiken Steen Frederiksen og Line Geertsen. Foto: Sille Veilmark