Puk Damsgård rapporterer fra Syrien – følg med
Magtskifte i Syrien
Tryk videre
- Vi er lige kørt ind i Syrien. Det var her, de syriske regimesoldater plejede at stå. Der var ingen nu.
PUK DAMSGÅRD
DR's mellemøstkorrespondent
Puk Damsgård og fotograf Jacob Albert Lorenzen krydsede tidligt i morges grænsen til Syrien fra Libanon.
En tur, der for bare et par døgn siden ville have været fuldkommen umulig at forestille sig.
- Det her er en fuldstændig uvirkelig tur at tage. Tusindvis af syrere ville aldrig have troet, at de kunne køre denne her vej ind i regimekontrollerede områder - i frygt for at blive arresteret af regimet.
Fra grænsen kører Puk Damsgård til det berygtede Saydnaya-fængsel, der var kendt for at eksperimentere med torturmetoder, og hvor flere end 30.000 menes at have mistet livet.
- Det er kernen i det, som Assad-regimet var – et brutalt diktatur, hvor folk kunne blive arresteret for ingenting, for at sige deres mening, og forsvinde i torturkamre i årevis, hvor deres familier ikke har anet, hvor de var.
I cellerne ligger der stadig tæpper, tøj og skrald, der vidner om de forhold, som de nu befriede fanger har levet under.
I et baderum er der fyldt med spindelvæv og afføring på gulvet.
- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå herinde. Og det er der rigtig mange af de vrede, forfærdede pårørende, der heller ikke havde troet. Siden oprørerne har taget kontrollen, har der været tusindvis af syrere, libanesere og andre, der leder efter deres pårørende.
Mange af de syrere, der ikke har haft held med at finde deres pårørende i Saydnaya-fængslet, tager videre til hospitalerne i Damaskus.
- Der er mange syrere, der går rundt fra stue til stue, fra gang til gang, for at finde nogen, de savner. For nu er folk kommet ud af fængslerne, og det kan være, de ligger her og er sårede eller til behandling.
- Jeg leder efter min bror. Han har været væk i 12 år. Siden 2012. Han forlod vores hus og kom ikke tilbage. Vi ved ingenting om ham. Vi undersøger alle værelserne på hospitalet og i fængslet. Men vi har ikke fundet ham.
LINE
Professor, Damaskus universitet
For nogle pårørende lykkes det at finde den, de leder efter. Som Bakri Badawi, hvis bror var fange i Saydnaya-fængslet. Han fandt sin bror på et hospital i Damaskus, hvor Puk Damsgård møder ham.
- Han var i hæren tidligere, men han deserterede. De fangede ham for to år siden og sendte ham i fængsel.
BAKRI BADAWI
Pårørende
Det er broren, der her befinder sig i bilen. På videoen har han netop forladt hospitalet – tydeligt medtaget efter opholdet i Saydnaya-fængslet og ude af stand til at sige noget.
- De har brækket noget flere steder i hans nakke. Og han kan ikke se på det ene øje.
BAKRI BADAWI
Pårørende
At Saydnaya-fænglset er arnested for tortur og umenneskelig behandling, er ikke svært at forestille sig, når man befinder sig inden for dets mure.
- At dømme ud fra, hvordan her ser ud, så kan jeg lige forestille mig, hvordan det har lydt. Med fanger her i det her totalt umenneskelige sted ... fængsel.
Omar Alshogre var fange i Saydnaya-fængslet i tre år. Han blev tortureret - og tvunget til selv at torturere andre fanger.
Foto: Ritzau Scanpix
Story af: Annegerd Lerche Kristiansen (agkr@dr.dk)
og Katrine Bang Ramsbæk