Hyldest til migrantarbejdere blev fjernet:
Men er den helt forsvundet?
VM 2022
Tryk videre
Doha, Qatar
LASSE LINDEGAARD
Journalist, DR Nyheder
- På facaden af VM’s allerstørste stadion, Lusail Stadion, har der hængt billeder af de migrant-arbejdere, der har bygget stadions her i Qatar. Men billederne er åbenbart malet over. Jeg vil ud og se, hvad der er i stedet for.
Det er Lusail stadion, som du kan se i baggrunden. De dårlige arbejdsforhold under byggeriet af stadionet og anden infrastruktur har været heftigt kritiseret, efter at flere medier har fortalt om migrant-arbejdere, der er døde som følge af forholdene.
Lasse Lindegaard har sat sig for at tale med migrantarbejderne, for at finde ud af, hvad der er sket med væggen.
Måske kan de hjælpe ham?
LASSE LINDEGAARD
Journalist, DR Nyheder
- Overalt i Qatar er der migrantarbejdere, der får det hele til at fungere. Det kan være på restauranter, det er på gaden, som de fejer. Det er i butikker, i receptioner. Det er i Uber-biler, der kører rundt.
Også på Lasses tur ud til Lusail stadion er det en migrantarbejder, der kører bilen. Han er fra Etiopien.
- Så er vi her. Lusail stadion med plads til 80.000 tilskuere. Når man bare lige kigger, så ligner det lidt Ørestaden, det hele …
Inden VM i fodbold begyndte, var facaden på Lusail stadion fyldt med billeder ...
Foto: Tasneem Alsultan/New York Times/Scanpix
Lusail stadon
februar, 2022
... men kort før slutrundens startfløjt så væggen dog noget anerledes ud.
Lusail stadion
november, 2022
- Den er altså god nok. Ikke et eneste billede. Det eneste, man kan se, det er sådan et stort Fifa-logo. Resten er pist væk.
LASSE LINDEGAARD
Journalist, DR Nyheder
- Nu har jeg gået ved stadion i en times tid. De fleste migrantarbejdere ved ikke, hvad de skal mene om billederne. Mange har ikke arbejdet her så længe. Så de har ikke set de billeder, der hang på væggen før.
Men en migrantarbejder, som Lasse taler med, bringer nogle nye oplysninger på banen. Nok er billederne i Lusail væk – men der er stadig en hyldest til migrantarbejderne på et andet stadion.
- Du skal tage til Al Bayt. Der er de indeni. Alle billederne er indeni.
- Af arbejdere?
- Ja, inde i Al Bayt Stadion.
LASSE LINDEGAARD
Journalist, DR Nyheder
- Nu er jeg taget længere nordpå, op til Al Bayt-stadion. Herinde skulle der altså også være billeder af migrantarbejdere som en hyldest til dem, der har bygget det.
Al Bayt ligger 50 kilometer fra Qatars hovedstad, Doha.
Det er et af de 8 stadioner, Qatar har opført til VM 2022. Stadionet har plads til 68.895 publikummer.
Stadionet dannede ramme for åbningskampen til VM.
- Her oppe bag ved mig er der billeder af hundredvis af migrantarbejdere. De er ikke blevet fjernet, men har fået lov at hænge. Og der står tak på flere forskellige sprog til dem, der har bygget stadionet.
Friserne med migrantarbejdere på Al Bayt er lavet i geometriske mønstre.
Lasse møder en saudiarabisk fodboldfan, der synes, at mønstrene hylder migranterne gennem et lokalt, kulturelt udtryk.
NAIF AL QAHTANI
Saudisk fodboldfan
-Det her er den lokale tradition blandet med arbejderne. Og det er sådan, vi gerne vil se vores tradition repræsenteret til en begivenhed som den her.
LASSE LINDEGAARD
Journalist, DR Nyheder
- Det er ret specielt at stå her ved udgangen til stadion. For mens vi står her, og fansene er på vej ud, så er det som om, migrantarbejderne kigger ned på en.
Lusail Stadion bliver for øjeblikket brugt til VM-kampe. Ifølge Qatars Supreme Committee er billederne derfor fjernet, så stadionet kan være klædt i FIFA’s VM-branding. Efter VM kommer billederne tilbage, skriver komitéen i et svar til DR.
VM i Qatar er den mest debatterede slutrunde i verdenshistorien.

Men hvad er det, Qatar kritiseres for?
Story af: Albert Jonathan Nyekand (anye@dr.dk)
og Frederik Bjerre Andersen