Det absolut mest afgørende for, hvor vælgerne sætter deres kryds til det amerikanske præsidentvalg er økonomien.

De amerikanske lønninger er steget, men slet ikke med samme hastighed som priser på blandt andet fødevarer, husleje og børnepasning, og det rammer især den lavere middelklasse.

Men ved du egentlig, hvad det koster at leve i USA i forhold til herhjemme? Tag quizzen her

Ifølge en undersøgelse fra dataanalysevirksomheden J.D. Power bruger en amerikaner i gennemsnit cirka 950 kroner om måneden på telefonregninger. Sidste år var tallet endnu højere, nemlig cirka 1.050 kroner om måneden. I Danmark kan man ifølge Tjekpriser.dk forvente at betale mellem 100 og 500 kroner om måneden for et standard mobilabonnement.

Mens en liter benzin herhjemme nu koster cirka 14,5 kroner, er prisen i USA kun cirka 6 kroner. Det kan lyde billigt, men over de seneste fem år er benzinpriserne i USA steget med cirka 26 procent. Og så er det amerikanske samfund indrettet sådan, at du sjældent kan undvære en bil, samtidig med at afstandene i landet er markant større. De høje benzinpriser herhjemme skyldes i høj grad pålagte afgifter og moms.

Mens det danske sundhedsvæsen i høj grad er finansieret via skatten, er omkostningerne for kvinden ved graviditet, fødsel og genoptræning efter fødslen i gennemsnit mere end 100.000 kroner i USA. Langt størstedelen af amerikanerne er dækket af en sundhedsforsikring. En familie på fire betalte i 2023 163.000 for sådan en. Og så dækker den alligevel ikke alt. Ved fødsler skal man eksempelvis udover forsikringen i gennemsnit have cirka 19.300 kroner op af lommen.

Mens man i et amerikansk supermarked i 2019 kunne få 12 æg for cirka 10 kroner, koster samme æggebakke nu næsten 21 kroner. Prisen på fødevarer er et af de emner, der især bekymrer vælgerne, de skal nemlig betale 21 procent mere for deres fødevarer nu end før coronapandemien. I Danmark er priserne på æg steget cirka 26 procent siden 2019. Herhjemme koster en bakke med 10 skrabeæg nu cirka 27 kroner, mens 10 økologiske æg koster cirka 35 kroner.

I 2023 kostede det i gennemsnit cirka 78.000 kroner om året at sende et barn i børnepasning i USA. Det er nu dyrere årligt at sende to børn i pasningstilbud end at betale husleje for en gennemsnitlig familie i USA. I Danmark koster det i gennemsnit cirka 43.000 kroner årligt at sende et barn i vuggestue og cirka 24.000 kroner om året for en børnehaveplads.

Den gennemsnitlige elpris var i marts i Danmark 2,89 kroner/kWh, mens den i USA var 1,17 kroner. Siden 2019 er elpriserne i USA steget med næsten 29 procent.

I Danmark er huslejen steget cirka 10 procent siden 2019, mens den i USA ifølge Washington Post er steget cirka 19 procent i samme periode, så den gennemsnitlige husleje i USA nu er cirka 11.566 kroner om måneden.

I Danmark er renten på et fastforrentet 30-årigt boliglån 4,1 procent uden gebyrer, mens den i USA er cirka 5,6 procent. Amerikanerne skal altså have flere penge op af lommen for sådan et boliglån, end danskerne skal.