Der var storkonflikter blandt privatansatte med omfattende strejker i 1973, i 1985 og i 1998 – kendt som gærkrisen.

Senest var der maratonkonflikten i 2008, hvor blandt andre pædagoger og sygeplejersker strejkede i to måneder.

I april 1998 gik tæt på en halv million i strejke og fik danskerne til at hamstre gær, mælk og lignende.

Et af fagforeningernes krav var en sjette ferieuge. Den fik de ikke, da regeringen greb ind efter ti dage. Men den kom i hus til OK-forhandlingerne to år efter.

Christian Hagemann havde 6.000 pakker gær med i sit fly. En tak for alle de danske øl, nordmænd havde drukket, sagde han.

Flyet landede 6. maj, hvor konflikten egentlig var slut, men der var stadig gærmangel i de danske supermarkeder.

Mens alle får deres pension, frihedsgoder og lignende fastlagt centralt ved forhandlingerne, gælder lønaftalerne kun direkte for omkring hver femte - typisk folk ansat inden for transport, lager og havnearbejde.

De resterende cirka 80 procent får deres løn aftalt bagefter lokalt på hver arbejdsplads.

Det er 36 år siden, at der sidst blev skåret i arbejdsugen ved en overenskomstforhandling. Her blev den sat ned fra 39 til 37 timer over de følgende år.

Forligsmanden kan tvinge parterne til at forhandle, udskyde en konflikt og fremsætte mæglingsforslag til afstemning hos medlemmerne.

Rigsadvokat Jan Reckendorff har været forligsmand siden 2019.

Under forhandlingerne i 1985 blev forligsinstitutionens port muret til af vrede aktivister, så stigen var eneste vej ind.

Aktionen blev i øvrigt - som det ses på billedet - gentaget ved OK-forhandlingerne i 2020.