Hvor meget – eller lidt – ved du egentlig om Grønland?
Valg i Grønland
Foto: Hans Meineche/Biofoto/Ritzau Scanpix og Colourbox
Tryk videre
Foto: Colourbox
Kilde: VisitGreenland og RoyalGreenland
Grønland er verdens største ø – på størrelse med både Frankrig, Spanien, Tyskland, Italien, Storbritannien, Grækenland, Belgien og Danmark tilsammen. Men hele 80 procent af øen er dækket af Indlandsisen. Området uden is i Grønland er dog stadig på størrelse med Sverige.
Foto: Colourbox
Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik
På trods af sin store størrelse har Grønland den laveste befolkningstæthed i hele verden. Der bor blot 56.000 mennesker i Grønland – det svarer nogenlunde til antallet af indbyggere i Hvidovre. Grønlands befolkning bor i byer og bygder ved kysten.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
og Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Kilde: Ritzau
Grønlænderne kan sætte kryds ved seks forskellige partier, når de den 11. marts skal til valg. Det er partierne IA, Siumut, Naleraq, Demokraterne, Atassut og Qulleq. Ud af alle partierne er Atassut det eneste, der siger nej til at løsrive Grønland fra Danmark.
Foto: Minik Rosing/Ritzau Scanpix og
Martin N. Johansen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Kilde: Danmarkshistorien.dk og bogen ‘Silamiut - Grønlands forhistorie’
Vikingen Erik den Røde slog sig ned i det, han senere kaldte Grønland i år 985. Han blev født i Norge, men voksede op i Island, efter hans far blev udvist fra Norge for mord. Erik den Røde blev også selv indblandet i mord og straffet med fredløshed, som betød at alle fik lov til at slå ham ihjel. Derfor sejlede han på opdagelse og brugte tiden på at udforske Grønland. Erik den Røde kaldte øen for Grønland i håbet om at tiltrække nybyggere fra Island og Norge.
Foto: Martin N Johansen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Kilde: Det grønlandske hus i København
I det grønlandske alfabet er der kun 16 bogstaver. Grønlandske ord kan dog blive meget lange, fordi et ord kan svare til en hel sætning. Et af de længste ord på grønlandsk er Nalunaarasuartaatilioqateeraliorfinnialikkersaatiginialikkersaatilillaranatagoorunarsuarooq.
Det betyder: Endnu en gang forsøgte de at bygge en kæmpe radiostation, men det var tilsyneladende stadig kun på tegnebrættet.
Foto: Colourbox
Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik
Ifølge tal fra Grønlands Statistik havde grønlændere i gennemsnit en indkomst på 292.000 kroner om året før skat i 2023. Det svarer til en månedlig indkomst på cirka 24.000 kroner. Til sammenligning havde danskere i 2023 en gennemsnitlig indkomst på cirka 33.000 kroner om måneden før skat - eller 396.000 kroner om året.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix og
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kilde: Danmarks Nationalleksikon
Ordet inuit betyder mennesker. Inuitkulturen favner flere grupper af mennesker, som bor i det arktiske område – blandt andet Grønland.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
og Hans Meineche/Biofoto/Ritzau Scanpix
Kilde: "Folkeskolen i Grønland 2023-2024, Uddannelsesstyrelsen og "Grønland i tal 2024", Grønlandsk Statistik
I skoleåret 2023/2024 var der 75 folkeskoler i Grønland, og 10 års folkeskole er obligatorisk i Grønland. Generelt er uddannelsesniveauet i Grønland stigende – men det er stadig det laveste i Norden ifølge Grønlands Statistik. Over halvdelen af alle 25-64-årige har ingen uddannelse udover folkeskolen, mod cirka en fjerdedel i de øvrige nordiske lande.
Foto: Steffen Trumpf/AP/Ritzau Scanpix
Kilde: Grønlands Statistik
Den gennemsnitlige levealder i Grønland er 69,6 år for mænd og 73,5 år for kvinder. Det er en kortere forventet levetid end gennemsnittet i den vestlige verden, og det skyldes ifølge Grønlands Statistik primært flere døde i ulykker og af selvmord. I Danmark kan mænd i gennemsnit regne med at blive 79,9 år, mens kvinder i gennemsnit bliver 83,7 år gamle.
Hvem kan grønlænderne egentlig stemme på ved valget?
Få overblik over de grønlandske partier her
Grafik: Sys Abrahamsen, DR
Foto: Ritzau Scanpix
Story af: Veronika Skov Snedker (vesn@dr.dk)