På en hemmelig adresse i Letlands hovedstad, Riga, sidder Jana Golovnik. Herfra arbejder hun som russisk journalist i eksil. Hendes mission kan lyde simpel: at lave ucensurerede og uaf-hængige journalistiske historier. Men i hendes hjemland er det ikke muligt.

Efter krigen i Ukraine begyndte, har Rusland nemlig slået hårdt ned på uafhængige, statskritiske medier. Man risikerer blandt andet op mod 15 års fængsel for at sprede det, som styret kalder “falske oplysninger” om militæ-ret. Derfor forlod Jana Golovnik Rusland ved krigens start.

Udover krigen dækker Jana også lige nu præsidentvalget i sit hjemland. Hun skriver blandt andet om den russiske opposition og de Putin-kritiske modkandidater, der er blevet udelukket fra valgkampen.

Og hun er langt fra den eneste russiske journalist, der er søgt til Letland. Sammen med over 270 andre russiske eksiljournalister er hun en del af kontorfællesskabet Media Hub Riga. Men selvom de arbejder på behørig afstand af russisk mediecensur, er jobbet ikke ufarligt.

Det er heller ikke en helt nem opgave at fortælle om, hvad der sker i Rusland, når man ikke selv er der. Meget af Jana Golovniks arbejde foregår over telefonen og sociale medier.

Det er dog langt fra alle russere, der er interesseret i at høre Jana Golovniks udlægning af for eksempel krigen i Ukraine. Ikke engang hendes egen familie - for de støtter Putins krig.

Derfor er kampen for at kunne bringe en uafhængig version af virkeligheden ud til russerne også blevet til en meget personlig mission for Jana Golovnik. Og den deler hun med mange af de andre russiske eksiljournalister i Riga.

Og Jana Golovnik fornemmer, at der er ved at ske noget i den russiske befolkning. I forbindelse med oppositions-politikeren Aleksej Navalnyjs død og begravelse er det russiske samfund på en måde "vågnet op", oplever hun.