Den militante islamiske bevægelse Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023 markerer på flere punkter begyndelsen på endnu en krig i Mellemøsten, og det har fået flere af de arabiske naboer til at reagere.

Få her er et overblik over Israels historiske relation til sine naboer i Mellemøsten siden landets oprettelse i 1948.

Gazastribens 2,4 millioner indbyggere er under blokade af Israel, der har kontrol med alle landstribens grænser, bortset fra Rafah, der er overgangen til Egypten.

Gazastriben har siden 2006 været under kontrol af Hamas-bevægelsen, der er på EU og USA’s terrorlister.

Israel forlod formelt landstriben i 2005 efter at have haft kontrol med den siden 1967.

Der bor cirka 2,7 millioner palæstinensere på Vestbredden. Israel besatte Vestbredden efter Seksdages-krigen i 1967, hvor Israel blev angrebet af sine arabiske naboer. Ifølge FN er besættelsen og de israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem ulovlige. Der er, siger FN, 700.000 bosættere i området.

De palæstinensiske områder på Vestbredden kontrolleres politisk af Det palæstinensiske selvstyre, der domineres af partiet Fatah.

Israel har fuld militær kontrol med området og adgangen til det, mens palæstinenserne selv har ansvaret for for eksempel skoler og sundhedssystem.

Grænsen mellem Libanon og Israel kaldes Den Blå Linje. Israel og Hizbollah, den shiamuslimske milits i Libanon, har over årerne gentagne gange kæmpet om grænseområdet.

Hizbollahbevægelsen blev grundlagt i forbindelse med Israels invasion af Libanon i 1982 og er i dag det største politiske parti i Libanon.

En række lande, blandt andre Israel og USA, betegner Hizbollah som en terrororganisation. Ifølge en FN-resolution fra 2004 skal bevægelsen afvæbnes, men det har den afvist.

Siden Israels oprettelse i 1948 har Israel og Syrien flere gange været i krig med hinanden.

Israel besatte i forbindelse med Seksdageskrigen de syriske Golanhøjder i 1967. Siden 1981 har Israel hævdet, at området er israelsk.

FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget, at Golanhøjderne tilhører Syrien og derfor skal leveres tilbage.

Syrien støtter Hamas og Hizbollah.

Israel erobrede i 1967 de palæstinensiske områder Vestbredden og Østjerusalem, der var under jordansk kontrol.

Israel og Jordan sluttede formelt fred i 1994.

40-60 procent af befolkningen i Jordan er palæstinensiske flygtninge.

Egypten og Israel har flere gange kæmpet om Sinaihalvøen. De to lande underskrev i kølvandet på Yom Kippur-krigen en fredstraktat i 1979. Israel forlod endeligt halvøen i 1982.

Egypten kontrollerer Rafah, Gaza-stribens sydlige grænseovergang.

Landet har kategorisk afvist at tage imod palæstinensere, der vil flygte fra israelske luftbombardementer.

Iran er Israels ærkefjende i regionen, og landet er den altafgørende støtte til militante terrorbevægelser som Islamisk Jihad og Hamas i Gazastriben.

Efter Hamas-bevægelsens terrorangreb i Israel den 7. oktober sagde Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, at ”vi kysser panden og hænderne på de ressourcestærke og intelligente hoveder” bag angrebet.

Flere eksperter mener, at Hamas’ angreb ikke kan være kommet i stand uden Irans billigelse.

Siden 1985 har Iran og Israel – støttet af USA – været på kant med hinanden. De to landes dårlige forhold har i høj grad påvirket geopolitikken i Mellemøsten.