Her er seks greb, Putin har brugt for at sikre sig valgsejren på forhånd
Præsidentvalg i Rusland
Foto: Yuri Kadobnov/AFP/Ritzau Scanpix
Tryk videre
MATILDE KIMER
DR's Rusland-korrespondent
- Det bemærkelsesværdige ved det her russiske præsidentvalg er, at man har suget al spænding om resultatet ud. De kandidater, som er imod krigen og Putin, er ikke at finde på stemmesedlen. Så Putin kommer til at vinde. Spørgsmålet er bare: Hvor meget?
Her er seks metoder, som Putin har taget i brug for at få så mange russiske vælgere som muligt til at stemme og for at sikre sig et overvældende valgresultat.
Foto: Natalia Kolesnikova/AFP/Ritzau Scanpix
1. Mulighed for at stemme tidligt
Foto: Alexander Ermochenko/Reuters/Ritzau Scanpix
MATILDE KIMER
DR's Rusland-korrespondent
- Den ene metode er, at man for nogle grupper blandt andet soldater har startet afstemningen meget tidligt. De har altså kunnet stemme helt tilbage fra februar, og der er ikke nogle valgobservatører her. Der kommer i øvrigt heller ikke nogle internationale valgobservatører til Rusland.
Foto: Alexander Zemlianichenko Jr/AP/Ritzau Scanpix
2. Statsansatte opfordres til at tage andre med til stemmeurnerne
MATILDE KIMER
DR's Rusland-korrespondent
- En anden metode, man forventer vil styrke resultatet i Putins favør, er, at de flere millioner statsansatte får en meget kraftig opfordring om at gå ned at stemme. Og ikke bare skal de selv gå ned at stemme, de skal også helst have nogle stykker med sig.
Foto: Yuri Kadobnov/AFP/Ritzau Scanpix
3. Kun Putin-venlige kandidater på stemmesedlen
MATILDE KIMER
DR's Rusland-korrespondent
- En af de helt store fordele for Putin er, at man har kunnet holde stemmesedlen ren for kandidater, der er højlydt imod Putin og krigen. Der er fire kandidater. Den ene er Putin, og de tre andre støtter mere eller mindre alt det, som Putin står for.
Foto: Viktor Drachev/AFP/Ritzau Scanpix
4. Stemmer indsamles hjemme hos russerne
MATILDE KIMER
DR's Rusland-korrespondent
- En anden metode, hvor man prøver at få nogle russiske stemmer i kassen, er, at man simpelthen går dør til dør og indsamler stemmer fra dem, der ellers ikke ville komme til valgstederne.
Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
5. Elektronisk afstemning
MATILDE KIMER
DR's Rusland-korrespondent
- I en række russiske regioner har man for første gang indført elektronisk afstemning. Det er overordentligt vanskeligt at kontrollere, at de stemmer bliver talt rigtigt.
- Og da man testede det for nogle år siden i et regionalt valg i Moskva, var det nogle helt andre kandidater, der endte med at vinde, efter man havde talt dem med, end de fysiske stemmer.
Foto: Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix
6. Valgsvindel
MATILDE KIMER
DR's Rusland-korrespondent
- Og så er der jo også den helt klassiske valgsvindel, kan man sige. Den hvor man bare laver om på tallene inde i stemmelokalet.
- Man har også den klassiske "valgkarrusel", kalder man det. Det er hvor man busser den samme gruppe vælgere rundt til forskellige stemmesteder og lader dem stemme adskillige gange på den samme kandidat.
Over 300.000 russiske soldater meldes dræbt eller såret i Ukraine. Alligevel er der ikke bred folkelig modstand mod Putin i Rusland.

Det skyldes særligt én ting.
Foto: Gavriil Grigorov/AP/Ritzau Scanpix
Story af: Veronika Skov Snedker (vesn@dr.dk)