Sådan sparer
du på dit
energiforbrug
10 GODE RÅD
Tryk videre her
------>
Der er stor mangel på energi for tiden, og det har gjort det ekstra dyrt at gå i bad, lave mad eller vaske tøj. Og intet tyder på, at priserne på el og varme er på vej ned lige foreløbig.
Men fortvivl ikke. Her kommer 10 gode spareråd:
0/10
Skær de lange brusebade ned til et absolut minimum.
Varmt vand koster nemlig mere end koldt, og en familie kan spare op mod 5.000 kroner om året, hvis de skærer fem af de ugentlige brusebade ned fra et kvarter til fem minutter.
Kilde: Energistyrelsen, Bolius

Tag kortere
- og koldere - bade
1/10
Det er en god ide at sende tørretumbleren på forlænget sommerferie og bruge tørresnoren udenfor til at tørre dit tøj.
Det koster omkring 2.500 kroner om året, hvis du har en C-mærket tørretumbler, som du bruger fire gange om ugen.
Kilde: Energistyrelsen

Brug snoren
2/10
Overvej, om det er nødvendigt at vaske de par bukser, du kun har haft på et par gange, for vaskemaskiner sluger sammen med tørretumblere og opvaskemaskiner 23 procent af en families strømforbrug.
Og hvis du har en vask, kan det hjælpe at vaske ved en lavere temperatur.
Kilde: Energistyrelsen, Bolius

Tænk over din vask
3/10
Prisen for strøm skifter time for time, og den er billigst, når solen skinner og vinden blæser, for så kan solcellerne og vindmøllerne producere energi. Til gengæld er den dyrest om aftenen, hvor der er mest run på. Du kan se priserne på el på SparEnergi.dk og time dit forbrug efter, hvornår det er billigst.
Kilde: Energistyrelsen

Brug strømmen, når den er billigst
4/10
Når fjernsyn, spillekonsoller og computere står på standby, kan de sluge mellem 10 og 15 procent af elforbruget, hvilket svarer til 1.000 kroner per husstand. Derfor er det en god idé at slukke helt for apparaterne, når de ikke bliver brugt.
Kilde: Bolius / Foto: Scanpix Ritzau

Undgå standby-spild
5/10
Hvis du har et gammelt køleskab, som brummer, eller en opvaskemaskine, der er ved at stå af, bør du overveje mere energivenlige alternativer.
Tjek energimærket, inden du køber. Der er penge at spare, hvis du vælger en maskine med et grønnere energimærke.
Kilde: Bolius / Foto: Scanpix Ritzau

Overvej at skifte gamle hvidevarer ud
6/10
Der går ikke mange måneder, før du skal til at tænde dine radiatorer igen. Her skal du være opmærksom på, hvor højt de er skruet op, for der er mange penge at spare. En tommelfingerregel er, at man kan spare omkring syv procent af den energi, man bruger på at varme op, hvis man skruer radiatoren én grad ned.
Kilde: Bolius, IEA / Foto: Scanpix Ritzau

Skru ned for varmen, når efteråret kommer
7/10
I langt størstedelen af de biler, der triller rundt på de europæiske landeveje, er der kun én passager med. Men hvis man er bedre til at fylde bilerne op, kan man både spare penge og energi.
Kilde: IEA / Foto: Scanpix Ritzau

Kør flere sammen
8/10
Overvej, hvor hurtigt du kører, for man kan spare mange penge ved at lette foden lidt fra speederen. Hvis man reducerer gennemsnitsfarten på motorvejene med ti kilometer i timen, kan man spare knap 500 kroner om året.
Kilde: IEA / Foto: Scanpix Ritzau

Kør langsommere
9/10
Tjek om bilens dæktryk er korrekt, for det øger nemlig rullemodstanden, hvis dækkene ikke er pumpet ordentligt. Det betyder, at du kan spare tre-fire procent brændstof, hvis du har det korrekte dæktryk.
Kilde: Kilde: FDM

Pump dine dæk
10/10
At spare på energien er ikke kun et spørgsmål om kroner og øre men også et spørgsmål om at løsrive sig fra russisk energi.

Læs, hvordan vi i
Europa vil løsrive os her

Story: Per Bang Thomsen (TPT@dr.dkl)
Grafik: Morten Fogde Christensen (mofo@dr.dk)