Sprøjter alle
vildt og voldsomt?
Sex med p3
Tryk videre
Bliv klogere på
otte facts om sæd
Virker ananas-tricket?
- Er smagen afhængig
af, hvad du spiser?
Jeppe hald
Rådgivningsleder, Sex & Samfund
- Det meste af sæden er væske. Så det du spiser og drikker i løbet af et par døgn, påvirker lugten og smagen af sæden.
- Spiser du for eksempel masser af frisk frugt og bær, så påvirker det positivt. Hvis du drikker masser af kaffe og ryger, så påvirker det negativt, fordi sæden ofte bliver bitter af det. Nogle typer af medicin gør også, at sæd kan smage anderledes.
Sprøjter alle vildt og
langt og voldsomt???
Jeppe hald
Rådgivningsleder, Sex & Samfund
Nej, det gør de ikke. Det er helt almindeligt, at man ikke sprøjter særlig meget, men at det bare løber ud af pikken, når man kommer. Hvis man har sex længe, og man er meget ophidset, kan det være, at man sprøjter lidt længere, og at der kommer mere sperm ud.
Kan man blive gravid
af præ-sæd?
Jeppe hald
Rådgivningsleder, Sex & Samfund
- Ja, man kan blive gravid af præ-sæd. Der kan være en smule sædceller i præ-sæd, og typisk er det, hvis drengen eller manden har haft sædafgang ikke så lang tid forinden. Man kan fjerne noget af den risiko, ved at tisse mellem sædafgang.
Har alle med en pik
præ-sæd?
Jeppe hald
Rådgivningsleder, Sex & Samfund
- Det er meget forskelligt, hvor meget præ-sæd, der produceres. Jo mere ophidset man er, desto mere produceres der som regel. Nogle producerer næsten ikke noget, og andre producerer noget i en periode af ophidselsen, og andre producerer rigtig meget hele tiden, mens de har sex.
- Dem, der producerer meget, er nogle gange lige så kede af det, som dem der producerer meget lidt. Det positive ved præ-sæd er, at det er med til at smøre slimhinderne, når man har sex.
Er meget sæd
ensbetydende med god
sædkvalitet?
Jeppe hald
Rådgivningsleder, Sex & Samfund
- Nej, det er det ikke. Mængden af sædceller i sæden er vigtig for, om man kan gøre nogen gravid eller ej. Der skal gennemsnitligt være 40 millioner sædceller, for at man har en god chance for at gøre nogen gravid.
- Selve det, der kommer ud, er ikke kun sædceller. Sæden består rigtig meget af aminosyre og vand, så man kan ikke se på en stor klat, om der er mange sædeceller i den.
Hvad er sæd
overhovedet?
Jeppe hald
Rådgivningsleder, Sex & Samfund
- Sæd er det, vi kan se, som kommer ud af pikken, når man spermer. Men selve sædcellerne er den mindste del af det. De fylder ingenting i sæden. Det meste, man kan se, er kirtelvæske, som dannes i prostata og andre kirtler i underlivet
- Funktionen er at pakke sædcellerne ind og beskytte dem, fordi det miljø, de kommer ind i i skeden, ikke er særlig positivt i forhold til, at de skal overleve og nå frem til at befrugte et æg.
Hvordan ved man,
om man har god eller
dårlig sædkvalitet?
Jeppe hald
Rådgivningsleder, Sex & Samfund
- Det ved man ikke, om man har. Man kan have en mistanke om, at man har dårlig sædkvalitet, hvis man har prøvet at blive gravid med sin kæreste, og hun ikke er blevet gravid. Men det er ikke sikkert, at det er årsagen.
- Den eneste måde at vide, om man har god eller dårlig sædkvalitet, er, at man bliver testet for det. Det skal man ikke gå og bekymre sig om, før man begynder at prøve at få børn.
Hvor længe overlever
sædcellerne?
Jeppe hald
Rådgivningsleder, Sex & Samfund
Sædceller kan overleve i to-tre døgn inde i kvindens underliv. Der har været eksempler på, at de har levet op til fem-syv døgn. Men de fleste sædceller er ikke i stand til at befrugte, når der er gået mere end to-tre døgn.
Kilde: SEX MED P3, DR
Story af: Camilla Kaiser Dalgaard (CAMD@dr.dk)
Er at komme og få en
orgasme egentlig det
samme?
Ikke nødvendigvis.