Foto: Andrew Medichini/AP/Ritzau Scanpix
Grafik: Sara Lillie Gornitzka, DR
Tryk videre
Snart vil verdens øjne være rettet mod den her skorsten. For når pavevalget om lidt går i gang, og der siver hvid røg op, er den nye pave fundet.
Men hvad skal der egentlig til for, at vi ser den hvide røg?
Foto: DR arkiv
Skorstenen sidder oven på det Sixtinske Kapel i Vatikanstaten i Rom. Det er her, pavevalget udspiller sig.
Foto: Massimo Sestini/AFP/Ritzau Scanpix
Her skal 133 kardinaler fra hele verden mødes for at diskutere, hvem af dem der skal være den nye pave. Det sker efter en sørgeperiode efter pave Frans død.
133
kardinaler
Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix
Grafik: Sara Lillie Gornitzka, DR
Inden det hele for alvor begynder, aflægger kardinalerne en ed om absolut tavshedspligt, ligesom på billedet her fra sidste pavevalg. Al kontakt med omverdenen er forbudt, og det samme gælder ting som telefoner, aviser og tv. Kapellet bliver også gennemsøgt for aflytningsudstyr både før og under processen.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Kardinalernes diskussioner om den nye pave kaldes konklavet, som betyder lukket rum. Og med god grund. Rummet bliver nemlig låst med ordene “extra omnes” - alle ud - som henviser til, at alle andre end kardinalerne og en håndfuld embedsmænd og læger skal gå ud derfra.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Kardinalerne kommer stort set kun ud af konklavet, når de skal spise og sove. De bor et stenkast fra det Sixtinske Kapel - på et specialbygget hostel, Domus Sanctae Marthae, hvor pave Frans rent faktisk har boet under hele sin tid som pave.
Foto: Gregorio Borgia/AFP/Ritzau Scanpix
I konklavet afholdes der afstemninger hver morgen og eftermiddag. Her skriver kardinalerne navnet på deres foretrukne pavekandidat på et papir, også hvis det er dem selv. Hvad der ellers sker bag de lukkede døre, ved vi ikke særlig meget om. Efter hver syvende afstemning får kardinalerne en “fridag” til bøn og refleksion.
Foto: Michael Kappeler/AP/Ritzau Scanpix
Når en kandidat får mindst to tredjedele af stemmerne, vinder han titlen som verdens nye pave. Afstemningen tager som regel et par dage, men det tog engang tre år tilbage i 1200-tallet.
Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix
Grafik: Sara Lillie Gornitzka
Efter hver afstemningsrunde bliver stemmesedlerne brændt med kemikalier, der gør røgen sort eller hvid. De to farver viser to forskellige scenarier: hvis røgen er sort, er kardinalerne stadig ikke er blevet enige -
Foto: Michael Sohn/AP/Ritzau Scanpix
- men hvis røgen er hvid, meddeler Vatikanet, at verden har fået en ny pave.
Foto: Ms/Newspix International/Ritzau Scanpix
Den kandidat, som kardinalerne er blevet enige om, bliver spurgt, om han accepterer sin nye titel, og hvilket navn han vil tage som pave. De andre kardinaler lover lydighed mod ham.
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix
Grafik: Sara Lillie Gornitzka, DR
Så skal den nye pave iføre sig hvid kappe og kalot med røde tøfler. Fordi man ikke før sidste øjeblik ved, hvem den nye pave bliver, fremstiller Vatikanets skræddere på forhånd tre sæt pavedragter i forskellige størrelser.
Foto: Michael Kappeler/DPA/Ritzau Scanpix
Til sidst træder den nye pave ud foran folkemængden på balkonen på Peterspladsen og giver sin første velsignelse. Sådan så det ud, da pave Frans blev valgt.
Foto: Dr Arkiv
Hvem er det nu lige, der kan blive pave den her gang? Her er tre topkandidater.