Dansk teenager hjalp med at fælde denne internationale
serieforbryder
Foto: Mexicansk politi

Hurtcore
Advarsel
Voldsomme beskrivelser i denne story

Manden, der her bliver ført væk, har udsat mindst 80 piger og kvinder for grov seksuel afpresning på nettet. Han er fra Mexico, og i den her uge fik han sin hårde dom ved retten i Arizona i USA.
Video: Mexicansk politi
På DR kom vi på sporet af den grusomme og unikke historie allerede i 2018. Vi har fået en helt særlig indsigt, som DR-journalist Line Gertsen vil dele med dig her.

- Det særlige i den her sag er, at en dansk gymnasieelev spiller en central rolle. Ifølge dansk politi, så har gymnasieeleven nemlig medvirket til,
at manden er blevet dømt.
LINE GERTSEN
Journalist og DR's undersøgende korrespondent
DR-Byen
- Det hele startede i 2018, hvor gymnasieeleven sendte en email til os.
DR-Byen

- Vi ville gerne høre, hvad gymnasieeleven havde at fortælle. Så en aften for over tre år siden kom gymnasieeleven herud på DR til et hemmeligt møde. Mødet foregik ved det her skrivebord.
DR-Byen
Gymnasieeleven ville være anonym, da hans familie og venner ikke kendte til hans liv på den mørke del af internettet.

- Men mens han sad her, kunne han fortælle om grusomme videoer af unge piger og kvinder, der blev mishandlet. Og der var særligt en video af en 13-årig pige, der gjorde et kæmpe indtryk på ham.
DR-Byen
"GYMNASIEELEVEN"
Lydoptagelse fra 2019
- Det var ude på et badeværelse. En 13-årig pige. Meget lille, hun er meget lille. Hun er nøgen, hvor han skriftligt tvinger hende til at stikke en børste eller et eller andet op i sig selv analt. Og hun græder, og det var kvalmende. Det var helt åbenlyst ulovligt og helt åbenlyst børneporno.
- En stor del af ofrene i de videoer, gymnasieeleven fortæller om her på redaktionen, er blevet udsat for fænomenet hurtcore. Det vil sige, at en gerningsmænd afpresser piger og kvinder over internettet til at nedgøre, ydmyge og torturere sig selv.
DR-Byen

- Piger, der skærer i sig selv, kvæler sig selv, slår sig selv og helt tydeligt græder.
Lydoptagelse med gymnasieeleven fra 2019
"GYMNASIEELEVEN"
Lydoptagelse fra 2019
Manden fra Mexico, som er på fotoet her, opsøgte pigerne på sociale medier som Snapchat og Instagram. Han udgav sig for at være en anden, og når han havde vundet pigernes tillid, lokkede han dem til at sende vovede fotos.
Foto: Mexicansk politi
Til at starte med fik han dem til at sende topløse billeder. Med de billeder afpressede han pigerne til at posere i mere pornografiske stillinger. Ellers ville han dele de topløse billeder med deres venner og familie.
Til sidst blev pigerne så bange for, hvad der ville ske, hvis han delte deres billeder og videoer, at han kunne få dem til at gøre hvad som helst mod deres vilje.
Undervejs, eller når afpresningen endelig stoppede, solgte manden fra Mexico videoer og foto af hurtcore-afpresningen på internettet. Det foregik via prislister som den her.
Alt det her var gymnasieeleven fra Danmark med til at dokumentere. Han gemte billeder og videoer fra de lukkede grupper, han selv var en del af, og så gik han til DR med materialet.


- Tidligt i researchen aftalte vi på DR med gymnasieeleven, at vi måtte gøre politiet opmærksom på sagen. Det gjorde vi, fordi materialet var så groft og omfattende, og fordi forbrydelserne tilsyneladende stadig fandt sted.
Nationalt Cyber Crime Center

- Derfor endte materialet i bygningen her. Det er NC3, som er Rigspolitiets afdeling for cyperrelaterede forbrydelser.
Nationalt Cyber Crime Center
Inde på NC3 arbejder politikommisær Flemming Kjærside, som du ser her. Han er daglig leder af Rigspolitiets afdeling for cyberrelaterede seksualforbrydelser. Det var ham, materialet landede hos. Og han kalder det "uhyre groft".
- Gerningsmanden har, med det han gør, fået en utrolig magt over de ofre, som er i denne sag.
FLEMMING KJÆRSIDE
Politikommissær ved NC3

- Politiet delte gymnasieelevens materiale i politiets internationale netværk, og kort efter blev materialet en del af en igangværende amerikansk efterforskning.
Nationalt Cyber Crime Center
Og gymnasieelevens materiale har ifølge politiet spillet en afgørende rolle i efterforskningen. Gerningsmanden kommer nemlig til at vise sit ansigt i en af videoerne i det materiale, som gymnasieeleven gav videre.
Foto: Mexicansk politi
FLEMMING KJÆRSIDE
Politikommissær ved NC3
- Det gav jo en brik i puslespillet, som fik noget til at falde på plads, så man kunne sige: 'Hov, nu ved vi lige pludselig, hvem gerningsmanden er.' Og det er jo fantastisk at sidde med sådan en sag.
Og i denne uge fik manden fra Mexico så sin dom på 34 års fængsel.

- DR har ikke længere kontakt til gymnasieeleven, så vi ved ikke, hvordan han har det med dommen. Men for to år siden sagde han sådan her til os:
Nationalt Cyber Crime Center

- Det glæder mig, hvis ofrene kan få hjælp, og at gerningsmanden er fanget.
"GYMNASIEELEVEN"
Lydoptagelse fra 2019
Hør DR-podcastserien om afsløringen af serieforbryderen fra Mexico. Den hedder ”Mænd der ødelægger kvinder”.
Af: Laura Marie Sørensen (lmas@dr.dk)
Grafik af: Lise Grønvald Nielsen (lisg@dr.dk)
Illustrationer af: Clara Juliane Münnecke