SF's landsmøde
Tryk videre
Pia Olsen Dyhr ville gerne i regering og har været meget loyal overfor Mette Frederiksen. Men projekt SF-i-regering mislykkedes, da SVM-regeringen blev dannet. Jacob Mark har en hovedrolle i debatten om børns trivsel, og Hønge er kendt for at sige tingene mere direkte end andre politikere.
CHRISTINE CORDSEN
DR's politiske korrespondent
- Det lykkedes ikke SF at komme i regering, men partiet står sådan set rigtig godt. SF har fremgangen i meningsmålingerne ovenpå et ret flot valgresultat og er jo det største parti uden for regeringen.
- SF spiller også en central rolle, når det handler om, at oppositionen skal finde ud af, hvordan man skal agere i forhold til den brede flertalsregering, vi har nu.
Færre skoletimer og flere voksne i daginstitutionerne. En ny lov for naturen, der stopper tilbagegangen i dyre- og plantearter. Mere ambitiøse klimamål. Offentligt ansatte skulle fastholdes ved at skabe mindre bureaukrati og give mere i løn, og ældre skal møde et ansigt i ældreplejen, de kender.
Kilde: SF
- SF skal finde ud af, hvordan man skal være opposition i forhold til flertalsregeringen og især i forhold til Socialdemokratiet. SF skal balancere mellem at gå efter de socialdemokratiske, sure vælgere - hvad de åbenlyst gør og også har et vist held med.
- Og så samtidig kunne samarbejde med regeringen og ikke sætte det over styr, at SF stadigvæk gerne på et tidspunkt vil være et regeringsparti.
Ved folketingsvalget i 2022 fik SF en lille fremgang og gik fra 14 mandater til 15 mandater. Men efter valget er vælgerne strømmet til SF, og i den seneste Epinion-måling stod SF til hele 24 mandater.
Kilde: Epinion (seneste måling, den 31. marts 2023)
- SF går helt målbevidst efter at få fat i de vælgere, som af forskellige grunde er sure på Socialdemokratiet. Måske fordi Socialdemokratiet er gået ind i en bred regering. Måske på grund af store bededag og regeringens linje i det hele taget.
- SF går især meget målbevidst efter de offentligt ansatte kvinder, som hidtil har stemt på Socialdemokratiet. Fordi dem tror de på, at de kan holde på, også hvis vælgerne på et tidspunkt holder op med at være helt så sure på Socialdemokratiet.
SF klarede sig klart bedst i Køge, som er Jacob Marks valgkreds, tæt efterfulgt af Pia Olsen Dyhrs valgkreds, Brønshøj.
- SF går også efter at udnytte den konflikt, der er mellem fagbevægelsen og S. SF har gjort meget ud af at holde møder med fagbevægelsen i forbindelse med hele konflikten om store bededag, og gør det også med fokus på den forringelse, regeringen vil lave af seniorpensionen, som fagbevægelsen er meget vred over.
CHRISTINE CORDSEN
DR's politiske korrespondent
- Det kan man også se på SF's landsmøde, hvor fire af de helt tunge fagbosser møder op, og blandt andre Lizette Risgaard, som er formand for fagbevægelsens hovedorganisation, skal holde tale til SF’erne.
Hvordan vil SF få indflydelse, og er partiet klar til at vælte regeringen?

Få syv hurtige svar fra formand Pia Olsen Dyhr
Grafik af: Lise Grønvald
Story af: Caroline Vendelbo Sørensen (cven@dr.dk)