I dag har kvinder værneret i Forsvaret, mens mænd har værnepligt.

Som loven fungerer i dag bliver mænd indkaldt til Forsvarets dag - dét man tidligere kaldte session. Kvinderne derimod får et tilbud i e-Boks om at møde op, men det er helt frivilligt.

Men nu skal det også være lovpligtigt for kvinder at aftjene værnepligt.

Det mener fire konstabelelever ved Artilleriregimentet i Oksbøl, som DR har talt med.

Det var i 1998, at kvinder for første gang fik mulighed for at aftjene værneret.

Siden er loven ikke blevet ændret.

I 2022 var 26,8 procent kvinder i værnepligten. Resten var mænd.

Det svarer til 1237 kvinder.

Og det er ærgerligt, at der ikke er flere kvinder, mener konstabeleleverne.

I Forsvaret er der i alt 17 procent kvinder, men det er kun 8,9 procent kvinder, der er i uniform, viser tal fra 2021. Resten sidder for eksempel i kontorstillinger.

Og det er der muligvis en forklaring på.

I dag oplever nogle kvindelige værnepligtige at få nedladende kommentarer fra deres befalingsmænd eller andre værnepligtige, at "de bare kan smutte, hvis det er for hårdt", fordi der er forskel i ansættelsesvilkårene.

Det har flere af Louise Jørgensens veninder i Forsvaret oplevet.

Hun tror, at man kan undgå den dårlige behandling af kvinder i Forsvaret, hvis mænd og kvinder får lige rettigheder.

Selvom soldaterne ønsker, at kvinder fremadrettet skal have en værnepligt frem for værneret, er frivilligheds-procenten på 100 procent i 2022. Det viser de nyeste tal fra Forsvarsministeriet.

Det betyder, at i dag er det ALLE, som er i værnepligten, der har meldt sig frivilligt. Det gælder også mændene.