- Jeg tror, at en stor del gerne vil rigsfællesskabet på mere lige vilkår. Lige nu er der meget en store-lillebror ting, eller en nu kommer mor og hjælper.
KISTA HØEGH NICLASEN
Advokat
10 minutters kørsel fra centrum af Nuuk møder DR's podcast Genstart Kista Høegh Niclasen.
Hendes forhold til Danmark er egentlig meget godt, men hun er overrasket over de fordomme, hun mødte, da hun studerede i København.
- Jeg blev spurgt, hvordan jeg havde lært at bruge en computer så hurtigt, og om vi havde varme i vores huse. De unge mennesker, jeg mødte i byen, de var meget sådan: "Gud hvor har du pæne tænder! Er du sikker på, at du er grønlænder?
KISTA HØEGH NICLASEN
Advokat
Kilde: DR.DK. Politiken, Berlingske, TV2
Grønland fylder meget i de danske medier i de her dage. Trump har gentaget ønsket om amerikansk kontrol med Grønland, og det har sendt rigsfællesskabet til tops på den danske regerings prioriteringsliste.
Men vil grønlænderne hellere af med Danmark og ud af rigsfællesskabet?
Det er vært på Genstart Anna Ingrisch taget til sin fødeby Nuuk for at forsøge at få svar på.
- Her er mit gamle hus - med udsigt ud over Nuuk Fjorden, som dengang hed Godthåbsfjorden. Er det ikke fantastisk? Men det er jo ikke derfor, vi er i Nuuk. Det er fordi, det er den måske største skæbnestund i dansk-grønlandsk historie.
ANNA INGRISCH
Vært, Genstart
Kista Høegh Niclasen vil gerne rigsfællesskabet, men det skal gentænkes, så det bliver på mere lige vilkår, siger hun.
- Der er jo en enorm masse i midten. Både her - men også i Danmark - som synes, det er en kompliceret problemstilling, som man måske ikke skal tage stilling til bare sådan.
KISTA HØEGH NICLASEN
Advokat
Tilbage i centrum af Nuuk kommer Lars Jørgen Kleist kørende i sin taxa, og han har en noget anden tilgang til rigsfællesskabets fremtid end Kista.
- Jeg håber, vi snarest muligt får selvstændighed.
- Og betyder selvstændighed, at man forlader rigsfællesskabet?
- Hvis det sker, så må det ske.
LARS JØRGEN KLEIST
Taxachauffør
Over en kop kaffe og et stykke dagmartærte fortæller Lars Jørgen Kleist og hans kone Kristina Kleist, at de begge er frustrerede over forholdet til Danmark.
- Lad være med at se os som andenrangs danskere. Og lad være med at se ned på os. Lad være med at mobbe os. Det gør ondt i vores sjæl, det gør ondt i vores hjerte. Og hvis Ikke I vil - så tror jeg, at I kommer til at miste os.
LARS JØRGEN KLEIST
Taxachauffør
På et skab i stuen ligger en rød kasket med Trumps slogan “Make America Great Again”. Lars Jørgen Kleist har fået den af en af sine venner, som mødte Donald Trump Junior, der i starten af januar var på et ganske kort visit i Nuuk.
Det besøg faldt i god jord hos Lars Jørgen Kleist. Han er nemlig fan af Trump.
- Jeg er tilhænger af ham, fordi han vil løfte vores niveau heroppe. Han vil beskytte os. Vi kan ikke beskytte os selv. Danskerne kan ikke beskytte os. Og derfor er jeg for, at han kommer herop, og vi laver et samarbejde med USA.
LARS JØRGEN KLEIST
Taxachauffør
- Og hvad når han siger, at han vil købe Grønland?
- Han må ikke købe Grønland. Han skal respektere os.
På et værksted i centrum af Nuuk lejer lokale kunsthåndværkere sig ind for at arbejde med alt fra fedtsten til narhvalstænder.
En af de kunstnere er Miki Østergaard. Han tror ikke, at Grønland kan klare sig uden rigsfællesskabet.
- Der er nogle grønlændere, som vil have selvstændighed nu. Men jeg tror ikke på det. Altså landet er for lille. Befolkningen er for lille.
MIKI ØSTERGAARD
Kunsthåndværker
Selv er han født og opvokset her i Nuuk, men han har boet i Danmark i 50 år, indtil han i 2018 flyttede tilbage til Grønland.
Og han har en klar opfordring til danskerne.
- Danskerne burde vide lidt mere om Grønland. Grønlændere lærer jo om Danmark i folkeskolen, så hvorfor skulle danskerne ikke lære lidt mere om Grønland?
MIKI ØSTERGAARD
Kunsthåndværker
- Hvor føler du dig egentlig mest hjemme? I Danmark eller i Grønland?
- Begge steder faktisk, men jeg er mest glad for Grønland. Jeg skal ikke begraves i muldjord. Jeg skal begraves i en stengrav – og så skal jeg have uldsokker på.
Forholdet rummer mørke kapitler om tvang og overgreb men også om venskab og kærlighed. Så hvordan skal det se ud i fremtiden?