Stacy tror stadig på den amerikanske drøm - men den er ikke for alle
Valg i USA
Tryk videre
- Mine forældre har aldrig bekymret sig om penge. Jeg har aldrig bekymret mig om penge. Jeg har altid haft mere, end jeg havde brug for. Så når man møder folk, som ikke har råd til benzin, bliver man ramt.
STACY SCOTT
Direktør
- Vi skal ned til Costco, og der skal vi ramle ind i Stacy. Det bliver jo ret vildt. Hun var den første, jeg mødte på den her tur.
STEFFEN GRAM
DRs internationale korrespondent
Steffen Gram har siden 1983, hvor han første gang blev sendt til USA som korrespondent, jagtet fortællingen om den amerikanske drøm. Dengang var det et optimistisk og selvsikkert land, som præsident Reagan stod i spidsen for.
Stacy var et førsteklasses eksempel på den amerikanske drøm – hun vidste, hvad hun ville, og havde både viljen og gejsten til at nå til tops.
- Vores helte er astronauter og atleter. Machoskuespillere som Clint Eastwood. Det er USA's grundlag. Det var et opkomlingsland for 250 år siden, med hårde fyre, der selv ville styre showet.
1986
Dengang var Stacy Scott 28 år og nyudnævnt direktør for restauranter og barer på et stort hotel. Ved siden af havde hun sit eget cateringfirma – et firma, som stadig kører i dag.
- Hold da op! Som tiden dog flyver! Hej! Så dejligt at se dig! Hej, jeg er Stacy.
- Det er så godt at se dig!
- I lige måde! Se på os, hvordan er vi blevet så gamle?
- Hvad skal vi i dag? Vi skal forbi mit køkken og have styr på en ordre. Så skal vi aflevere den overskydende mad fra i går, og så skal vi ud at møde en kunde.
Stacys firma har gennem årene leveret catering til alt fra lokale til kendte – heriblandt præsident Obama og Kanye West. Dagens kunde bor i Marin County – et af USA's allerrigeste områder.
- Her er virkelig dejligt!
- Åh, tusind tak! Her er mikrobølgeovnen, to ovne, almindelige ting – og to opvaskemaskiner.
- Super
- Da min forretning begyndte at tage fart, der så jeg kontrasten mellem kunderne og de mennesker jeg havde ansat. Der fik jeg en brat opvågning.
Leveomkostningerne er i dag blevet så høje, at ikke alle kan være med. Af den grund afleverer Stacy al den overskydende mad til hjemløse – hjemløse, hvis telte står slået op bare ti kilometer fra kundens hus.
- Jeg er ligeglad med, hvem det er. Jeg kan snakke med alle, og jeg mener, at alle har værdi og værdighed – alle har en historie at fortælle.
- Den her skal bæres. Så tager jeg sodavandene.
Stacy deler selv den overskydende mad ud, fordi hun vil være sikker på, at den kommer frem til de rigtige, og fordi relationen til menneskerne er vigtig for hende.
- I dag er folk fuldstændigt frakoblet fra hinanden, og der er en enorm splittelse.
En splittelse, der blandt andet kom til udtryk under stormen på Kongressen.
- Jeg tror , det er meget få, der er optimistiske. Jeg tror, de rige heromkring har det fint, men jeg tror ikke, at de er meget optimistiske på vegne af resten af landet.
Tag med Steffen Gram på tværs af USA for at se, om han stadig kan finde håb for og blandt amerikanerne.
Foto: Paul Frederik Harsløf
Story af: Emma Klitnæs (emkl@dr.dk)