uddannelser,
der kræver de højeste gennemsnit
Studieoptag
Tryk videre
11
Vi har tilføjet uddannelsen Designer, Designskolen Kolding, da den ved en fejl ikke fremgik ved første udgivelse.
Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix
Ventetiden er ovre for de mange tusinder, der har ventet på at finde ud af, om de er kommet ind på en videregående uddannelse. Næsten 60.000 er blevet optaget. Se her, hvor meget det har krævet at komme ind på de 11 uddannelser med det højeste snit for kvote 1. Vi starter i 'bunden' ...
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
København (vinterstart) og Aarhus (sommerstart)
Foto: Kim Matthäi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
... Selvom det er 'bunden', kræver det stadig et højt snit, hvis man vil læse kommunikation. I både København og Aarhus er karaktergennemsnittet i år på 10,9. Sidste år krævede det henholdsvis 11,1 og 11,2.
Kommunikation:
10,9
Aarhus Universitet
(sommerstart)
Foto: Kenneth Bagge Jørgensen/Biofoto/Ritzau Scanpix
Det kræver også et gennemsnit på 10,9, hvis man vil læse psykologi i Aarhus. På den populære uddannelse er det lige knap hver femte ansøger, der er kommet ind: 227 ud af 1.115 ansøgere kan altså glæde sig til at starte.
Psykologi:
10,9
Copenhagen Business School
(sommerstart)
Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Igen i år er denne uddannelse at finde i toppen af de høje karaktergennemsnit, ligesom den har været det de sidste mange år.
International Business and Politics:
10,9
Københavns Universitet
(sommerstart)
Foto: Colurbox
Det er første gang, at uddannelsen, som ikke er mere end et par år gammel, er at finde på listen. Sidste år krævede det 'kun' et snit på 10,6, mens det i 2023 var 10.
Kognitions- og datavidenskab:
10,9
Det Kongelige Akademi
(sommerstart)
Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix
På top seks er endnu en gammel kending. Tidligere skulle man bestå en optagelsesprøve for at komme ind på denne uddannelse, men siden 2022 har man også kunnet søge gennem kvote 1. Og gennemsnittet har endnu ikke været under 11.
Designer:
11,0
Københavns Universitet
(sommerstart)
Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix
Også psykologi i København er efterhånden en fast del af de mest populære uddannelser. Samlet set findes psykologiuddannelsen også på listen over de 25 største uddannelser med over 800 optagne om året.
Psykologi:
11,0
Copenhagen Business School
(sommerstart)
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Det er efterhånden også mange år siden, at denne uddannelse ikke var på listen. Generelt ligger uddannelserne på Copenhagen Business School højt, når det kommer til gennemsnit.
International Business:
11,1
Københavns Universitet
(sommerstart)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
77 nye studerende kan glæde sig til at starte på uddannelsen, hvor man kan være med til at udvikle nye lægemidler og forske i sygdomme. 174 søgte om optagelse gennem kvote 1.
Molekylær biomedicin:
11,1
Københavns Professionshøjskole
(sommer- og vinterstart)
Foto: Kim Nielsen/Ritzau Scanpix
Vi er kommet til top tre. Uanset om man skal starte sommer eller vinter, så kræver denne uddannelse et snit som gør den til den næstsværeste at komme ind på. Sidste år var det 11,1 om sommeren og 10,9 ved vinterstart.
Jordemoder:
11,3
Det Kongelige Akademi
København
(sommerstart)
Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Da det i 2021 blev muligt at søge gennem kvote 1 til denne uddannelse, toppede den listen med højeste snit. Også i år topper uddannelsen, men denne gang med et endnu højere snit end 11,3, som det var dengang.
Konservator:
11,5
Designskolen Kolding
(sommerstart)
Foto: Søren Gylling/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
79 ud af de 368 ansøgere kan glæde sig til at starte på denne uddannelse, der som sædvanlig har et af de højeste snit. Sidste år krævede det 11,3 at komme ind, og i 2023 krævede det, ligesom i år, et snit på 11,5.
Designer
11,5
Hvor højt et karaktergennemsnit har det krævet for at blive optaget på lige præcis den uddannelse, som du har søgt?

Få overblikket her:
Grafik: Sys Abrahamsen, DR
Story af: Amalie Rokkedal Simonsen (amsi@dr.dk)