Surferen Jens frygter, han er forgiftet med PFAS – nu får han endelig svar
PFAS
Tryk videre
Jens Wilhelm
Fritidssurfer i Klitmøller
- Det er godt nok voldsomt, hvis jeg når dertil, at jeg ikke kan bruge den natur, jeg har i baghaven, til den hobby, jeg elsker. Det ville være en voldsomt stor beslutning at skulle tage den konsekvens.
41-årige Jens Wilhelm bor i Klitmøller med sin kone og to børn, og så er han passioneret surfer.
Klitmøller, Thy
- Det er jo det der kick, man får, når man kommer ned ad bølgen, og du bare fokuserer på, hvad gør bølgen, og hvad kan jeg gøre på den. Du kan ikke rigtigt tænke på andet i det øjeblik, du er nødt til bare at være der.
Men prøver taget langs den jyske vestkyst viser, at der samler sig enorme mængder af de farlige PFAS-fluorstoffer i havskum.
De seneste år er der fundet PFAS-kemikalier adskillige steder i Danmark. Fx i grundvand og køer.
Men et af de steder, hvor stofferne er målt i de allerhøjeste mængder, er i havskum.
Foto: Arkivfoto
Derfor frygter Jens Wilhelm for sit og andre surferes helbred.
I starten af året allierede Jens Wilhelm sig med et forskerhold fra Aalborg Universitetshospital for at undersøge, om surferne har grund til bekymring.
JAKOB HJORT BØNLYKKE
Overlæge, Arbejdsmedicinsk afdeling
- Vi gør det, fordi vi har en grund til
at tro, at især det at bølgesurfe, hvor man er helt nede
i vandoverfladen, hvor der er meget havskum, gør, at man er mere udsat for PFAS.
PFAS er samlet betegnelsen for flere tusinde fluorholdige stoffer.

Stofferne er farlige for miljøet og ekstremt svære at nedbryde. Derfor bliver de også kaldt ’evighedskemikalier.’
PFAS-stofferne er ikke akut giftige, men hvis du bliver udsat for dem i større mængder gennem længere tid, kan de være sundhedsskadelige.

De er blandt andet mistænkt for at være hormonforstyrrende, at skade immunforsvaret og at øge risikoen for nogle former for kræft.
Nu er spørgsmålet så, om surfere, der bruger timevis i vand og havskum, også er særligt udsatte.
Gennem syv måneder har forskere på Aalborg Universitetshospital undersøgt 34 vestjyske surfere for, hvor meget PFAS de har i blodet.

Og nu er svarene endelig landet.
- Der står, at mit samlede PFAS-niveau ved test af fem forskellige typer er 9,507 nanogram per milliliter. Og det er under niveauet, hvor man mistænker, at der er en øget risiko for sygdom. Så det er jo dejligt positivt, at det ligger så lavt.
Overordnet skriver forskerne til DR, at surferne har nogenlunde samme mængde PFAS i blodet som resten af den danske befolkning.
Jens Wilhelm er glad for, at hans dans med bølgerne ikke ser ud til at gøre ham særlig udsat, men han frygter stadig for miljøet omkring Klitmøller.
- Det fjerner jo ikke det PFAS, der er derude, og der er jo stadig et stort arbejde i at få fundet ud af, hvad kilderne er, og hvordan det ophober sig i skum, og hvad der sker, når det blæser ind på land i forhold til grundvandet.
Følg Jens Wilhelm og undersøgelsens andre surfere i 21Søndag
Foto: DR Nyheder
Story af: Thomas Boel (thnt@dr.dk) og Isabella Tvede