Tag med DR til den måske mest frie by i Kina
Det Kina, du ikke kender
Horisont
Tryk videre
I folkemunde bliver Chengdu omtalt som den mest frie by i Kina.
- Her på toppen af Chengdu er der næsten altid hvidt og tåget. Så jeg vil hellere tage jer med ned i den farverige undergrund for at vise jer et Kina, I måske ikke kender, og hvor der lever nogle mennesker, som samfundet ikke altid accepterer.
PHILIP RÓIN
DR's Asien-korrespondent
Der bor 17 millioner mennesker i Chengdu, og byen er blevet et opsamlingssted for mange af de unge, der vil noget andet, end det systemet prædiker.
Byen bliver også kaldt for “Gaydu” og er centrum for LGBTQ-miljøet i Kina.
- Filmer I allerede?
DARKLE
DJ
Darkle er DJ i byens natteliv – og så er han en del af et queermiljø.
Det samme er hans kæreste, Nicolay. Han er flygtet til Chengdu fra Rusland, hvor homoseksuelles rettigheder er meget begrænsede.
Darkle skal spille til et 38-timers rave i junglen lidt uden for byen.
Det er en af de slags fester, hvor man kan være lige dén man er.
Og man kan skeje ud.
Darkle var 21 år gammel, da han fortalte sin familie, at han er homoseksuel.
- Jeg sagde bare: 'Jeg er homoseksuel'. Og så var der 20 minutters stilhed. Og så skiftede vi emne.
I dag har Darkles mor accepteret ham. Men hun nævner ofte, at hun er bekymret for, at han bliver ensom og ikke får børn.
Darkle er langt fra den eneste i Chengdu, der går mod strømmen.
- Lang tid siden. Hvordan har du det?

- Godt. Beklager forsinkelsen.
TING
Musik-promoter
Ting har tidligere været engelsklærer i en af østkystens storbyer. Nu er hun flyttet til Chengdu, hvor hun arbejder som promoter i byens punk-miljø.
Jobbet kræver noget helt særligt. Hendes arbejde følges nemlig tæt af det lokale propagandakontor.
For selv om Chengdu kaldes den mest frie by i Kina, så må punkerne ikke krydse Kommunistpartiets usynlige linje.
- Hvis du sælger billetter, skal kulturministeriet vide, hvilken slags optræden det er, og hvilke sange de synger.
- Hvordan får de det at vide?

- Man giver dem en cd med alle sangteksterne.

- En cd?

- Ja, det er meget gammeldags.


- Hvilke sangtekster kan de ikke lide?

- Hvis de er for negative. Hvis de har en negativ energi, kan de ikke lide dem.
- Så de er ikke til punk?

- Det ved jeg faktisk ikke, om de er. Du spørger for direkte, Philip.

- Beklager.
Kom dybere ned i Chengdus undergrund i det Kina, du ikke kender
Story af: Sean Coogan (seco@dr.dk) og Marie Allerslev Eriksen