Søg tilflugt i et kasino under Lviv sammen med Stephanie Surrugue
Krigen i Ukraine
Foto: Scanpix
Foto: Scanpix
’Så tager vi lige tredje luftalarm i dag. Vi skulle egentlig redigere indslag til TV Avisen, men nu går vi ned i kasinoet.’
Stephanie Surrugue, DR-korrespondent
Lviv, 22.03.2022
- ’Thomas – er du træt af luftalamer?’
- ’Meget.’

Lviv, 22.03.2022
DR-korrespondent Stephanie Surrugue og fotograf Thomas Overgaard er i Lviv for at dække krigen i Ukraine for DR.
’Godmorgen fra Lviv, her i det vestlige Ukraine. Her er meget hyggeligt. Vi er cirka en time fra grænsen til Polen og altså til EU og nato. Og derfor er der mange internt fordrevne i den her by.’
Stephanie Surrugue, DR-korrespondent
Lviv, 23.03.2022
Det kan blandt andet ses i byens gymnastiksale, hvor ukrainere østfra opholder sig, inden de måske tager videre – væk fra krigen.
Pavlo Palamarchuk/Reuters/Ritzau Scanpix
Lviv, 24.03.2022
’Jeg er næsten alene på gaden. For udgangsforbuddet er lige ophævet. Man må ikke gå ud mellem klokken 22.00 og 6.00. Og klokken er altså 6.05.’
Stephanie Surrugue, DR-korrespondent
Lviv, 23.03.2022
’Vi kører rundt hernede i en dansk bil af sikkerhedsgrunde. Hvis der sker noget, er vi ikke afhængige af lokal transport. Så kan vi kaste os ind i den gamle Ford og buldre afsted mod Polen. Men det tror jeg ikke, vi får brug for. Nu skal vi heller ikke være dramatiske.’
Stephanie Surrugue, DR-korrespondent
Lviv, 23.03.2022
- Godmorgen Thomas. Hvad synes du om at være i Lviv?
- Det virker som den roligste del af Ukraine. Man kan få en takeaway kaffe og bliver kun mindet om krigen, når der er bombealarm. Det er lidt en sjov by på den måde.

Thomas Overgaard, fotograf
Lviv, 23.03.2022
Dagen før går bombealarmen hele tre gange, mens Stephanie og Thomas sidder på hotellet og arbejder.
- ’Der er bombealarm igen.’
- ’Så hvad gør du?’
- ’Pakker al redigeringsudstyr sammen og så går vi i kælderen.’


Thomas Overgaard, fotograf
Lviv, 22.03.2022
Lviv, 22.03.2022
I kælderen, som faktisk er hotellets kasino, arbejder Stephanie og Thomas videre, når de kan.
’De mange luftalarmer er efterhånden ikke så skræmmende. Jeg skulle lige vænne mig til dem. Men Lviv er ”kun” blevet angrebet to gange.’
Stephanie Surrugue, DR-korrespondent
Lviv, 22.03.2022
Det andet angreb skete, dagen efter Stephanie og Thomas kom til Lviv, hvor en fabriksbygning nær byens lufthavn blev ramt af et missilangreb.
Lviv, 18.03.2022
Roman Baluk/Reuters/Ritzau Scanpix
’Så når der er mange luftalarmer hver dag, så er det ikke fordi, bomberne danser over os, men fordi det ukrainske forsvar holder øje med bevægelser i luftrummet. Og det kan være meget langt herfra.’
Stephanie Surrugue, DR-korrespondent
Lviv, 22.03.2022
’Det her er alarmerne fra i går. Det står på ukrainsk og engelsk. ’Air alarm’, ’air alarm’, ’air alarm stopped’. Det var en rimelig travl dag - op og ned af beskyttelsesrum - i går.’
Stephanie Surrugue, DR-korrespondent
Lviv, 22.03.2022
’Nogle gange kan vi se, at luftalarmen går i ti byer samtidig. Nåh, nu … jeg troede lige Thomas fik skældud, for vi må faktisk ikke filme hernede.
Det virker måske dramatisk at skulle i beskyttelsesrum hele tiden, men det føles tit bare rigtig kedeligt.’

Stephanie Surrugue, DR-korrespondent
Lviv, 22.03.2022
Lviv, 22.03.2022
’Jeg kan lige tage jer med en tur på hotelværelset og vise, hvad der er virkelig nødvendigt at have med fra Danmark.
Salmiaklakrids – altid.
En elkedel købt på grænsen til Ukraine.
Og alt muligt teknisk udstyr.’

Stephanie Surrugue, DR-korrespondent
Lviv, 22.03.2022

’Det her er en optager til at lave radio og podcast. En pandelampe til, når det bliver mørkt. Nikotintyggegummi, som er godt, fordi jeg officielt er holdt op med at ryge, så jeg gemmer lige cigaretterne væk. Hørebøffer. Ekstra internet. Ekstra mobiltelefoner.’


'Herovre er der rod. Og her - praktisk udstyr, når man skal ud. Hjelm, som vi heldigvis ikke har haft brug for. Førstehjælpsgrej, som vi heldigvis heller ikke har haft brug for. Og en skudsikker vest. Sygt tung, sygt irriterende at rejse med, men megavigtig.
Og her er der en satellittelefon, hvis nu telefonnettet ikke virker længere.’
Med Wunderbaum i ruden til at tage lugten af benzinen i bagagerummet gør Stephanie og Thomas klar til endnu en optagedag i Lviv.
Lviv, 23.03.2022

’Det her er den lokale politistation. De har gjort klar med sandsække og skydehuller, hvis der skulle komme angreb.’
Stephanie Surrugue, DR-korrespondent
Lviv, 23.03.2022
Mellem optagelserne har Stephanie sørget for at købe chokolade med hjem til sin familie. De har været meget nervøse, fordi hun skulle til Ukraine.
’Og nede på markedet købte jeg noget, som har solgt ret godt, siden Krim blev invaderet i 2014. En rulle med Putin. Der er en gave til min mor og en til min søster. Det er da noget af et sæt, hva’?’
Stephanie Surrugue, DR-korrespondent
Lviv, 22.03.2022

Mens der endnu er fredeligt i Lviv er Tjernihiv, længere mod øst, bombet sønder og sammen.
Tag med borgmesteren gennem byen.
Fra sociale medier. Videoen er geolokaliseret og verificeret. Den blev delt torsdag den 24.03.2022, men vi ved endnu ikke præcist, hvornår optagelserne er fra.