- Jeg er på vej ind i Panjshir-provinsen nu. Der er mange kontrolposter på vejen fra Kabul, fordi det er oprørernes højborg - hvor der blev kæmpet mest mod Taliban.
Journalist Nagieb Khaja vender tilbage til Afghanistan for at opleve, hvordan landet har forandret sig efter to år med Taliban på magten. Og hvad han endnu ikke ved er, at han ender på udflugt med Talibans efterretningstjeneste.
NAGIEB KHAJA
Journalist
- Der var lige en Taliban-kontrolpost. Her skal vi være forsigtige med at filme. Vi skal helst ikke have problemer inden vores rigtige opgaver.
Kilde: Amnesty International
Han besøger blandt andet Panjshir, som var den sidste provins, der overgav sig til Taliban. Og hvor der nu bliver rapporteret om, at Taliban begår tortur og drab på befolkningen.
Det er en farlig rejse. Nagieb Khaja frygter at blive tilbageholdt på ubestemt tid af Taliban. I dag er der ingen pressefrihed i Afghanistan, og journalister skal søge om tilladelse hos Taliban for at arbejde der.
Nagieb Khaja har derfor fundet på en dækhistorie - det behøvede han ikke, dengang de amerikanske soldater var til stede.
Kilde: The White House / Foto: AP/EPA/Ritzau Scanpix
Vi spoler lige tiden tilbage til dengang for to år siden.
I foråret 2021 meddeler præsident Biden, at de amerikanske soldater skal være ude af Afghanistan inden den 11. september. På den måde vil 20 års krig i Afghanistan slutte.
Kilde: BBC News og Al Jazeera / Foto: Zabi Karimi/AP/Ritzau Scanpix
Fire måneder senere besætter Taliban hovedstaden Kabul og tager dermed magten i Afghanistan. To dage senere lover talsmanden for Taliban, Mohammad Naeem, at den afghanske befolkning fortsat er i sikkerhed.
Kilde: CNN Business og BBC News / Foto: Wakil Kohsar/AFP/Ritzau Scanpixx
Men udenlandske journalister og diplomater er nødt til at forlade Afghanistan på grund af den store usikkerhed. Mange afghanske medier bliver også tvunget til at lukke.
Taliban ændrer hurtigt hverdagen for afghanerne. Kvinderne og pigerne må ikke længere gå i skole, studere på universiteterne eller arbejde. Deres regler påvirker også livet i Afghanistan på andre måder.
- Jeg er inde i en forlystelsespark i Kabul. Det er ret trist, for her er helt dødt. Medarbejderne fortæller, at der plejer at være meget mere gang i den.
Kilde: BBC News
Taliban har forbudt kvinder og piger over seks år at besøge forlystelsesparken i Kabul. De mener, at der foregik ting i strid med sharialov, som de følger.
- Kvinder må dog gerne spise på restauranterne i Kabul, hvis de er sammen med mænd og deres familier. Men de må ikke være i forlystelsesparkerne med deres familier. Det giver ingen mening.
Selvom kvinderne ikke må opholde sig i byparkerne, ser Nagieb Khaja faktisk to kvinder her. Der er generelt heller ikke helt så mange begrænsninger i Kabul som andre steder.
En bypark i Kabul
NAGIEB KHAJA
Journalist
- Se, der sidder nogle
kvinder der.
- Herinde er der rigtig mange talibanere. De elsker parkerne.
Mens Nagieb Khaja er i Kabul, får han arrangeret en skovtur med nogle talibanere. Da han sidder med dem og deres geværer i bilen, går det op for ham, at den ene er officer i Talibans efterretningstjeneste.
Nagieb Khajas mission er at konfrontere Taliban med den undertrykkelse, som flere afghanske kvinder har fortalt ham om. Og under frokosten stiller han officeren Muslim flere spørgsmål om forbuddet mod uddannelse og arbejde.
NAGIEB KHAJA
Journalist
- Jeg havde sat mig for at blive ved med at stille kritiske spørgsmål, men jeg kunne godt mærke faktisk, at jeg følte mig intimideret, i og med at han arbejder for efterretningstjenesten. Og jeg har ikke lyst til at vække alt for meget opmærksomhed.
Men Nagieb Khaja har ikke ødelagt den gode stemning med sit forsøg på at stille kritiske spørgsmål, for nu vil talibanerne have ham med ud at bade i en dam.
NAGIEB KHAJA
Journalist
- Muslim fra efterretningstjenesten, som hopper i vandet, nyder det kolde vand, at svømme rundt og sit nye liv i Afghanistan. Mens andre mennesker er blevet spærret inde og går glip af helt fundamentale rettigheder.
Så trist.
Generelt har Nagieb Khaja svært ved at få nogen i Afghanistan til at tale ærligt om, hvordan livet er under Talibans magt. For de risikerer at blive fængslet og i værste fald dræbt, hvis de siger noget om Taliban.
Foto og video: Nagieb Khaja
Story af: Frederikke Nyborg (frny@dr.dki)
Men det lykkedes alligevel Nagieb Khaja at få flere afghanere i tale.