For nogle er landets mange lokale dialekter volapyk, mens det for andre er hjerteblod.
Men et faktum er, at dialekterne er truede. Derfor udgiver Modersmål-Selskabet en række nye billedbøger.
MARC DANIEL SKIBSTED VOLHARDT
Lingvist og vestjyde
- Så er der 'en hakk'. 'En haewwander'. Og 'en støwt' - det er jo et af de ord, der er lidt anderledes. Og 'en mariqehøen'.
Formen med en billedbog er valgt for at gøre det nemt og sjovt for eksempelvis bedsteforældre at snakke om - og på - dialekt med deres børnebørn.
MICHAEL BACH IPSEN
Redaktør, Modersmål-Selskabet
- Det er sidste udkald,. Vi skal have bedsteforældrene til at bruge dialekt med deres børnebørn. For hvis man ikke hører det som barn, så kommer man ikke til at tage det til sig.
IB GRØNBECH
Musiker, Vendsyssel
- Jeg synes jo, det er skræmmende, at jeg er den eneste, der er tilbage, der laver melodier på vendelbomål.
ALEX SPEED KJELDSEN
Sprogforsker og bornholmer
- Det er jo et eller andet i at kunne slappe af med at snakke det sprog, som du oprindeligt lærte. Det er jo en del af ens personlighed.
MARC DANIEL SKIBSTED VOLHARDT
Lingvist og vestjyde
- Hvis man mister sin dialekt, så mister man også lidt af forbindelsen til lokalområdet. Det synes jeg, er vigtigt.
MICHAEL BACH IPSEN
Redaktør, Modersmål-Selskabet
- Hvis ikke dialekterne bliver brugt, dør de ud. For man kan ikke holde liv i noget, hvis det ikke får næring.
"Mine første tusind ord på …" er udkommet på 'wæjlbomol', 'synnejysk', 'borrijnholmst' og senest på 'væstjysk'.
'Siri' og 'Google' skal også kunne forstå, når du siger "Godaw do".
Grafik: Lise Grønvald Nielsen.
Story af: Lise Soelberg (lsop@dr.dk)
og Allan Bo Poulsen