I år har Thomas Bo Larsen været ædru i 10 år: 'Hvis jeg tager en drink, så dør jeg'
Drukkultur
Tryk videre
- Jeg kunne godt lide at have fingeren sådan her, når jeg drak.
Sæt lyd på
Thomas Bo Larsen kan i år fejre 10-årsjubilæum som ædru. Men over 35 års misbrug sidder stadig dybt i ham.

I programserien 'Drukkultur' - med forfatter og tidligere alkoholiker Jesper Stein som vært - fortæller den folkekære skuespiller om dengang, alkoholen havde hovedrollen i alt, hvad han foretog sig.
- Jeg kan huske min allerførste film 'Ondt blod', hvor jeg spillede sammen med Jens Okking ude på en ø. Når vi var færdige, kom Per Holst, og så holdt vi fest hver aften. Vi var simpelthen skidehamrende fulde efter optagelserne.
Sæt lyd på
- Så tog vi båden hjem til hotellet, og så tog vi allesammen to Treo'er, og de virkede lige, da vi kom ud på øen igen, så vi ikke havde så mange tømmermænd - og så optog vi igen. Og sådan fortsatte det i to måneder.

- Det var min første film. Og det var en fest! Men jeg var alkoholiker dengang - jeg vidste det bare ikke.
Sæt lyd på
Hvordan var det for Thomas Bo Larsen at komme ind i en branche, hvor der blev drukket på den måde?
- Det overraskede mig jo ikke. Jeg kom fra et sted i mit liv, hvor mine forældre drak, alle mine venners forældre drak, og alle mine venner drak.
- Jeg er jo også uddannet glarmester. Og da jeg startede om morgenen klokken 07:00 ved skærebordet, så stod de jo med morgenbajere - min mester og de andre håndværkere. Min mester døde også af druk.
Thomas Bo Larsen stoppede med at drikke i 2013. Hvor længe drak han?
- Da jeg havde været ædru i en måned, var det første gang, siden jeg var 13 år, at jeg havde været ædru i en måned. Det er jo helt sindssygt.
Hvornår var han længst nede?
- Til sidst blev det koldsved, når jeg vågnede om morgenen, katastrofetanker, frygt og angst.
- Jeg gik på mange filmset, hvor jeg havde haft vennerne på besøg til poker hele natten, og vi havde spillet og sniffet coke og drukket vodka. Og så skulle jeg på optagelse, og så bare ind og tage et koldt bad om morgenen.
- Jeg tror, at jeg regnede med, at folk regnede med, at jeg var ædru, men jeg havde jo en promille i blodet. Det må jeg jo have haft.
- Det var min bund. Når jeg kunne mærke, at jeg dårligt nok kunne komme på arbejde. Det var min bund.
Thomas Bo Larsen var meget betænkelig ved at skulle spille med i 'Druk'. Men hvorfor?
- Af frygt simpelthen. Frygt for, at jeg måske skulle få drikketrang. For når jeg fik drikketrang, så var der ikke ti vilde heste, der kunne holde mig tilbage.
- Altså for at du kom så langt ind i den følelse, du havde?

- Ja, så jeg måske kunne blive trigget og prøve at tage en drink igen. Og det var jeg rædselsslagen for. For hvis jeg tager en drink, så dør jeg.
Hvad lærte Thomas Bo Larsen af at spille med i 'Druk'?
- Når jeg gik ind i det her limbo-land, som hed 'Druk', så blev jeg fuld. Jeg havde bare ikke tømmermænd. Men min hjerne og min krop... Alt kunne huske det.
- Det var faktisk på en måde også fedt for mit ædru liv at spille den her rolle.
- For mens jeg var i det og spillede hammer-stiv og havde alt muligt i hovedet, så tænkte jeg på et tidspunkt... Jeg skal aldrig herud igen.
Musiker Mathilde Falch kæmpede også med afhængighed. Få hendes - og flere andre kunstneres - fortællinger fra bunden af flasken i 'Drukkultur'.
Foto: DR2 / Simon Knudsen, Lars E Andreasen Ritzau Scanpix
Story af: Søren Dalager Ditlevsen