22-årige Mia blev dræbt efter en bytur. Her er, hvad vi ved 
Tidslinje
Foto: Handout/Politifoto/Ritzau Scanpix
Tryk videre
ADVARSEL:
Voldsomme detaljer
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I februar 2022 blev hele Danmark berørt af drabet på den 22-årige sygeplejerske-studerende Mia Skadhauge Stevn. Nu, halvandet år senere, står en 37-årig mand tiltalt ved Retten i Aalborg: for voldtægt, drab og usømmelig omgang med lig. Her er, hvad vi ved om polititets efterforskning og den voldsomme sag.
7. juni 2023
Efter en bytur i Aalborg går Mia Skadhauge Stevn fra Jomfru Ane Gade mod Borgergade og derefter ad Vesterbro mod syd. Hun er ifølge anklageskriftet tydeligt påvirket af alkohol.
Søndag den 6. februar 2022,
tidlig morgen 
Videoovervågning fra en butik viser, at Mia Skadhauge Stevn stiger ind i en mørk personbil ved Netto-forretningen ud for Vesterbro nummer 99.
Søndag den 6. februar 2022
klokken 06.09 
Foto: Videoovervågning/Politifoto/Ritzau Scanpix
Ifølge politiet kører manden Mia Skadhauge Stevn til to forskellige adresser mod hendes vilje. Her bliver hun ifølge politiet udsat for flere seksuelle overgreb under vold og trusler. Det ene sted er et skovområde i Hammer Bakker.
Søndag den 6. februar 2022
mellem 06.09 og 15.00 
Foto: Google maps
Det andet sted er den 37-årige mands adresse i Flauenskjold, 35 kilometer nord for Aalborg.
Søndag den 6. februar 2022
mellem 06.09 og 15.00 
Foto: Google maps
Ifølge anklageskriftet bliver Mia Skadhauge Stevn dræbt ved blandt andet kvælning. Det sker ifølge politiet mellem 06.09 og 15.00 – altså senest ni timer efter hun blev samlet op af den mørke bil.
Søndag den 6. februar 2022
mellem 06.09 og 15.00 
Foto:Bo Amstrup
Dagen efter byturen er de pårørende meget bekymrede, fordi de ikke har hørt fra Mia Skadhauge Stevn. Nordjyllands Politi efterlyser officielt den 22-årige kvinde. 
Mandag den 7. februar 2022,
formiddag 
Foto: Google maps
Overvågningsvideo får politiet til at efterlyse en mørk personbil, der har samlet Mia Skadhauge Stevn op.
Mandag den 7. februar 2022
Foto: Videoovervågning/Politifoto/Ritzau Scanpix
Politiet efterlyser igen vidner, der kan have set noget omkring det tidspunkt, hvor Mia Skadhauge Stevn forsvandt. Samtidig opfordrer politiet borgere til at sikre video-overvågning fra biler og hjem – og billeder fra byture i Aalborg natten til søndag.
Tirsdag den 8. februar 2022
Foto:Overvågningsbillede/Politifoto/Ritzau Scanpix
Den 37-årige er tiltalt for usømmelig omgang med lig. Ifølge anklageskriftet har han parteret liget i flere dele, og gravet dele ned i et skovområde ved Dronninglund Storskov. Han har desuden forsøgt at opløse dele af liget i afløbsrens og opblandet kaustisk soda.
Søndag den 6. februar –
onsdag den 9. februar 2022
Foto: Google maps
Politiet anholder og sigter to mænd for drabet på Mia Skadhauge Stevn. Noget i overvågningsmaterialet har afsløret et registreringsnummer på den bil, man formoder samlede hende op.
Onsdag den 9. februar 2022
klokken 11.20
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
På den ene af mændenes bopæl finder politiet en bil, de formoder er den mørke personbil.
Onsdag den 9. februar 2022
klokken 11.20
Foto: Nordjyllands Politi
De to anholdte mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør i retten i Aalborg. De to mænd er ifølge DR's oplysninger venner gennem flere år. De nægter sig skyldige i sigtelserne. En dommer vælger at varetægtsfængsle den ene mand. Den anden bliver løsladt – han bliver senere renset for alle anklager.
Torsdag den 10. februar 2022
klokken 11.00
Foto: Nordjyllands politi
Om aftenen efter grundlovsforhøret fortæller Nordjyllands Politi på et pressemøde, at man har fundet dele af et menneske i Dronninglund Storskov. Politiet formoder, der er tale om Mia Skadhauge Stevn. Politiet har fundet nye spor ved at kortlægge den ene af de sigtedes færden.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Torsdag den 10. februar 2022
klokken 20.00
Retsmedicinske undersøgelser bekræfter, at det er liget af Mia Skadhauge Stevn, der er fundet i Dronninglund Storskov.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lørdag den 12. februar 2022,
formiddag
Politiet dropper fuldstændig sigtelsen mod den ene af de to mænd. Nu viser den videre efterforskning, at han slet ikke har noget med sagen at gøre. Den anden sigtede i sagen sidder stadig varetægtsfængslet.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
5. april 2022
Efter næsten et års omfattende efterforskning overdrager Nordjyllands Politi alt deres materiale i sagen til anklage-myndigheden. De skal nu tage stilling til, om den varetægts-fængslede mand skal tiltales.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2. februar 2023
Anklagemyndigheden tiltaler den nu 37-årige mand for voldtægt, drab og usømmelig omgang med lig. Manden nægter sig skyldig i de to første forhold, men ifølge forsvarsadvokat Mette Grith Stage vil han nok erkende det sidste.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
29. marts 2023
Retssagen mod den 37-årige mand begynder ved retten i Aalborg. Der er afsat ni retsdage til sagen. Det forventes, at der falder dom i sagen omkring den 28. juni.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
7. juni 2023
DR's retsanalytiker: Drab som det her sker sjældent i Danmark
Foto: Ritzau Scanpix
Story af: Frederik Bjerre Andersen (fbja@dr.dk), Grafik: Lise Grønvald