Hvad betyder
de tre nye overenskomster?
OK23
Tryk videre
Dansk Industri og 3F er blevet enige om en overenskomst på transportområdet for de næste to år. Kort tid før lavede HK en aftale med DI for over 150.000 ansatte på butiksområdet.

Dermed er der taget to vigtige skridt i overenskomst-forhandlingerne.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
KATRINE OVERGAARD EILSØ
Erhvervsredaktør, DR
- Vi kender nu de økonomiske rammer for 600.000 private ansatte de næste to år. Aftalerne kommer til at smitte af på de mange ansatte, der ikke er på overenskomst. Og det kommer til at have en betydning for lønmodtagere på offentlige arbejdspladser, som skal forhandle løn og arbejdsvilkår næste år.
Årets forhandlinger er blevet beskrevet som nogle af de vigtigste og sværeste længe.

Det har også taget længere tid at komme i mål end ved de seneste gange, og det er der en grund til.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
- Overenskomstaftalerne er altid vigtige. Når man mener, at de er endnu vigtigere i år, er det fordi, vi er i usædvanlige økonomiske tider. Rigtig mange har oplevet, at værdien af deres løn er blevet udhulet. Derfor har det været enormt vigtigt for fagbevægelsen at forhandle nogle gedigne lønstigninger hjem.
To af overenskomsterne er særligt afgørende:

Den første er den for industrien, som handler om minimalløn. På en minimallønsoverenskomst er det kun nogle vilkår, der aftales centralt. Resten er op til forhandlinger ude på arbejdspladserne.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Og så er der den seneste for transporten. Her er der normalløn, hvilket betyder, at stort set alt om løn og andre vilkår bliver afgjort på én gang i overenskomsten.
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
De to overenskomster kaldes for gennembrudsforlig, fordi de typisk er de første, der lander, og ofte angiver niveauet for de fleste andre overenskomster.

Det gør de også i år, hvor dele af industriforliget blev spejlet inden for både transporten og handelsområdet.
- Når alle aftaler er faldet på plads, bliver de kædet sammen i en mæglingsskitse. Den bliver sendt ud til lønmodtagerne, som skal stemme ja eller nej. Det er først, når vi har resultatet af den afstemning, at vi kan sige, om det hele lander, eller om det ender med storkonflikt.
Inden vi når så langt, er der stadig overenskomster, der skal på plads. Det gælder for eksempel byggeriet, som traditionelt set er en af de sværeste for parterne at blive enige om.

Også områder som slagterier, hoteller og rengøringsbranchen mangler nye overenskomster.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Husker du gærkrisen, lærerlockouten eller sygeplejerskestrejken?

Bliv klogere på overenskomster i DR's explainer.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Story af: Albert Jonathan Nyeland (anye@dr.dk) og Mathias Stigsgaard)