3 råd til at forberede sig på en krise
Podcasten Udsyn
Foto: Ritzau Scanpix
Tryk videre
RASMUS DAHLBERG
Lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet
- Det er svært at komme uden om, at vi lever i en usikker tid. Der er store internationale sikkerhedspolitiske spændinger. Danmark har valgt klar side i Ukraine-konflikten. Det er med til at eksponere Danmark for trusler, som i værste fald kan ramme samfundet.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I Sverige beder man hver enkelte borger om at forberede sig på en mulig krig. Men det gør vi ikke i Danmark, selvom vi ifølge Rasmus Dahlberg er meget sårbare overfor angreb på særligt et område.
- Danmark er et af de mest gennemdigitaliserede samfund i verden, og det betyder, at alt det som er lækkert, nyttigt og bekvemt, når det virker, kan blive vores største sårbarheder, når det holder op med at virke.
- En krise i Danmark kan skyldes nedbrud i vores kritiske infrastruktur, mangel på elektricitet, brud på dataforbindelser, vandforsyning. Altså alt det, som får vores samfund til at fungere til hverdag, er også det, der kan gøre mest ondt, når det holder op med at virke.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Ifølge Rasmus Dahlberg har vi et rigtig godt beredskab. Men derfor giver det stadig god mening, at den enkelte borger også er forberedt - særligt i en usikker tid som nu. Men hvordan forbereder vi os bedst?
- Først og fremmest har vi som borger en forpligtelse til at kunne modtage meddelelser fra myndighederne i krisesituationer. Man kan erhverve sig en håndsvingsdreven FM-radio eller i hvert fald have batterier på lager til sin transistorradio.
#1 Kommunikation
- En anden god ting at have på lager er ekstra strøm. Det kan være så banalt som en powerbank eller man kan gå niveauet op og have en lidt større batteripakke, der kan køre ens husholdning i et døgn eller to.
#2 Strøm
- En tredje ting, der kan være nyttig, er at have basale fødevarer på lager. Lidt vand på flaske, dåsemad, pasta og ris. Så man kan klare sig nogle døgn, måske en uge, i en krisesituation. Så lægger man ikke samfundets professionelle beredskab unødigt til last.
#3 Lager af mad
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Krisen kan skyldes et bevidst angreb, for eksempel ved sabotage af den kritiske infrastruktur som strøm. Men det kan også ske ved eksempelvis oversvømmelser eller en snestorm.
Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Selvom konserves på lager eller en hånddreven radio ikke nødvendigvis stopper en krise, påpeger Rasmus Dahlberg, at det kan have stor betydning, hvis man som privatperson har forberedt sig en smule.
- Et privatberedskab handler ikke kun om at hjælpe sig selv. I en krisesituation handler det også om at have ressourcer og overskud til at hjælpe mindre ressourcestærke. At gå over til naboen og dele ud af sin beholdning af ris eller vand på flaske.
Er vi dårligt forberedt, hvis der opstår alvorlige kriser? Eller ligefrem krig? Det spørger vært Kaspar Colling Nielsen om i podcasten Udsyn
Story af: Amalie Rokkedal Simonsen (amsi@dr.dk)