Trist syn mødte Frank Erichsen,
da han ville hjælpe havet
Havmiljø
Tryk videre
I et nyt DR-program ser 'bonderøven' Frank Erichsen på de danske farvande - og undersøger, hvad der skal til for at redde havmiljøet, der er præget af iltsvind og fiskedød.
Men da Frank Erichsen vil vise et muslinge-projekt på Vejle Fjord til den unge, naturinteresserede Wilma, bliver de mødt af et trist syn
- Der sidder bare søstjerner på den hele vejen. De gisper. Det er ligesom et højhus i brand: Man går op på tagetagen.
Vejle Fjord, oktober 2023
I tv-serien ’Giv os naturen tilbage’ har Frank Erichsen tidligere arbejdet for mere vild natur til lands. Men nu er han dykket ned i de danske farvande. For er der stadig liv under havoverfladen?
I den sjællandske by Holbæk møder han en gruppe unge, der kæmper for at redde Isefjorden.
- Hvis man tømmer hele Isefjord for vand, så ville det ligne en ørken. Der er næsten ikke noget. Det er vildt uhyggeligt.
WILMA
Del af 'Ung Havn' i Holbæk
Wilma er selv særligt begejstret for muslinger. For skaldyret har nemlig en særlig evne til at rense vandet.
- Muslinger er superseje. En musling kan rense op til 2-3 liter vand på en time. Det vand, som er renset, skyder den ud af et lille hul, så det kommer ud med større fart. Hvilket jeg synes er ret sejt.
I Vejle Fjord arbejder de på at genoprette bestanden af muslinger. Frank Erichsen har selv været nede og se projektet og beslutter sig for at vise det til Wilma …
Men få dage før, de besøger Vejle Fjord, har fiskene ligget og gispet i vandoverfladen. Og en biolog, der står for muslinge-projektet, har dårligt nyt til Frank og Wilma …
Privatoptagelse
- Når iltsvindet hærger, forsøger de dyr, der er nede ved bunden, at komme væk fra det iltfattige bundvand. Så sidder mågerne oppe ved overfladen og begynder at pille alle de fisk og rejer, der kommer op.
KLAUS BALLEBY
Biolog, Vejle Kommune
- Det kommer virkelig bag på mig, at det var så skidt. Jeg vidste godt, at det var dårligt. Men at det var så voldsomt, skræmmer mig virkelig. Det gør mig faktisk virkelig bange.
WILMA
Del af 'Ung Havn' i Holbæk
Når de danske have er ramt af iltsvind, skyldes det især udledning af for meget kvælstof. Ifølge Miljøstyrelsen stammer omkring 70 procent af kvælstoffet fra det danske landbrug. Det lovede politikerne sidste år at ændre med Den Grønne Trepart.
Ude på Vejle Fjord ser Frank Erichsen og Wilma ved selvsyn konsekvenserne af iltsvindet.
- Det er godt nok de sørgelige rester.

- Der sidder bare søstjerner på den hele vejen. Det er ligesom et højhus i brand, man går op på tagetagen.

- De vil heller ikke være på bunden.
- Muslingerne er jo ingen løsning i forhold til iltsvind, næringsstoffer og algeopblomstring. For de dør jo også. I tager forskud på, at havet forhåbentlig får det bedre.

- Lige præcis.
Se, hvordan Wilma og Frank selv sætter en muslingefarm op -
trods skuffelsen
Video: Koncern tv
Story af: Frederik Bjerre Andersen (fbja@dr.dk)