Lynanalyse
Kan Donald Trump blive præsident igen?
- For igen at gøre USA storslået meddeler jeg her til aften mit kandidatur som præsident.
Florida, 16. november
DONALD TRUMP
Tidligere præsident i USA
- Nu er det officielt, at Donald Trump stiller op til præsidentvalget i 2024 for Det Republikanske Parti. Det var hovedpointen i den meget lange tale, som han holdt fra sit hotel, Mar-a-Lago, i Florida.
Palm Beach, Florida
STEFFEN KRETZ
DR's USA-korrespondent
Hvad var bemærkelsesværdigt i talen?
Foto: Alon Skuy/AFP/Ritzau Scanpix
- Talen var først og fremmest meget, meget lang. Den var sludrende og fyldt med anekdoter fra hans tid som præsident og beskyldninger mod hans efterfølger for alle mulige ulykker.
STEFFEN KRETZ
DR's USA-korrespondent
- Den var præget af lav energi og blottet for politisk ideologi. Det var mere en lang snak til hans vælgere om, at hvis de stemmer på ham om to år, så kan de få det tilbage, som de mistede i 2020, da han blev stemt ud af Det Hvide Hus.
STEFFEN KRETZ
DR's USA-korrespondent
Hvad er næste skridt inden præsidentvalget?
Foto: Joe Raedle/AFP/Ritzau Scanpix
- Der er to år til præsidentvalget næste gang. Nu har Det Republikanske Parti en kandidat. Der kan komme flere til. Så skal de ud i primærvalg mod hinanden, og de republikanske vælgere skal vælge mellem dem. I sommeren 2024 vil partiet nominere én kandidat til det egentlige præsidentvalg.
STEFFEN KRETZ
DR's USA-korrespondent
Falder det i god jord hos partiet?
Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
- For Det Republikanske Parti er det ikke bare godt nyt, at Donald Trump stiller op igen. For han har tabt tre valg i træk, hvis man medregner det seneste midtvejsvalg, hvor han støttede omkring 300 kandidater, der klarede sig rigtig dårligt.
STEFFEN KRETZ
DR's USA-korrespondent
- Det republikanske parti må se i øjnene, at det ikke kan vinde et valg med Donald Trump. Men det kan nok heller ikke vinde et valg uden Trump, fordi han har så godt et greb i sin base i partiet, som vel udgør omkring 30 procent af vælgerne.
STEFFEN KRETZ
DR's USA-korrespondent
Kan han blive præsident igen?
Foto: Alon Skuy/AFP/Ritzau Scanpix
- Der vil formentlig opstå en magtkamp i Det Republikanske Parti. Man skal finde ud af, om man skal skille sig af med Donald Trump og komme med en ny kandidat, eller om man skal prøve en gang til og gå til valg med den kandidat, der allerede har tabt tre gange.
STEFFEN KRETZ
DR's USA-korrespondent
Særligt én person kan udfordre Trumps drøm om at indtage Det Hvide Hus igen: Ron DeSantis.
Story af: Amalie Rokkedal Simonsen (amsi@dr.dk) og Steffen Kretz
Foto: Giorgio Viera/AFP/Ritzau Scanpix