Uullat vidste ikke, hun havde spiral: 'Vores fremtid som grønlændere blev udskudt'
Spiralsagen
Tryk videre
Nuuk,
april 2023
UULLAT BACH
Pensionist og kunstner
- Jeg kan godt forstå folk, der siger, hvorfor skal det sorte kapitel tages op igen? Men det er nødvendigt, for det er det, der er sket. Der skal sættes punktum.
Uullat Bach var 15 år gammel, da hun fik fjernet en spiral, hun ikke vidste, hun havde. Hun er en af de mange tusind grønlandske kvinder og piger, der fik opsat spiraler i 1960’erne og 70’erne. Flere - som Uullat - gav aldrig samtykke.
I september blev den danske og grønlandske regering enige om at undersøge det juridiske grundlag for de tusindvis af spiralindlæggelser. Men udredningen er endnu ikke sat i gang. Og det frustrerer Uullat.
Nuuk,
april 2023
- En retssag vil hjælpe mig med at afklare, hvad er sandt og ikke sandt. Jeg vil gerne have det afklaret, så jeg kan få ro med mig selv.
Nuuk, april 2023
- Der er hele tiden en kamp inde i mig, som jeg ikke selv kan svare på. Hvorfor jeg er udsat for det her?
Uullat Bach kan ikke huske, hvornår eller hvordan det er gået til, at hun fik spiral. Men hun tror, det kan være sket, året efter hun blev konfirmeret - altså i 1975.
Men hun har ikke glemt den dag i 1976, hvor hun pludselig fik kraftige smerter i underlivet, så hun måtte indlægges på sygehuset i byen Aasiaat.

Nuuk, april 2023
- Det må være en sygeplejerske, der holder min hånd. Det var som om, de havde svært ved at finde den og få den ud, fordi den var så betændt.

To uger er Uullat Bach indlagt på grund af den spiral, hun ikke vidste, hun havde. Da hun er blevet raskmeldt, tilbyder lægen at sætte en ny spiral op. Hun siger nej. Hun vil ikke udsættes for samme smerte endnu engang.
Foto: Kirsten Petersen/Ritzau Scanpix
Hun fortrænger alt om spiralen, indtil hun som voksen gerne vil stifte familie. Som 27-årig bliver hun undersøgt, fordi hun har svært ved at blive gravid. Lægerne finder ud af, at der er sket store skader på hendes æggestokke.
Nuuk, april 2023
- Det er måske umuligt for mig at blive gravid, fordi den ene er lukket, og den anden er næsten lukket. Det var hårdt at få at vide, men det gav mig også afklaring, at det måske var umuligt for mig.
Den danske praksis hed ’Spiralkampagnen’ og skulle blandt andet kontrollere befolkningsvæksten i Grønland ved, at cirka halvdelen af de dengang 9.000 fødedygtige kvinder og piger fik opsat spiraler. Effekten er tydelig, når man ser på fødselstallet fra den periode.
Foto: Ritzau Scanpix
Den danske praksis hed ’Spiralkampagnen’ og skulle blandt andet kontrollere befolkningsvæksten i Grønland. Det betød, at cirka halvdelen af de dengang 9.000 fødedygtige grønlandske kvinder og piger fik opsat spiraler. Effekten er tydelig, når man ser på fødselstallet i den periode, hvor spiralerne blev sat op.
Grafik: Ingeborg Munk Toft
Nuuk, april 2023
- Vores fremtid som grønlændere blev udskudt på grund af det.
Det lykkedes Uullat Bach at blive gravid. Selv om hun ønskede sig mange børn, er hun lykkelig over den søn, hun fik.
Nuuk, april 2023
- Når jeg tænker tilbage, så fik jeg heldigvis et barn. Det er den bedste oplevelse, jeg har haft i mit liv.
Men spørgsmålene om, hvorfor Uullat og de tusindvis af andre piger og kvinder, der blev udsat for den danske spiralkampagne, er stadig mange. Og tålmodigheden er ved at slippe op.
143 kvinder har nu stævnet den danske stat i spiralsagen.

De kræver både en undskyldning og hver især en erstatning på 300.000 kroner
Video og foto: Omid Jafi/DR
Story af: Anders Dall (adda@dr.dk)
Foto: DR Grafik