I den østrigske by Simmering, en forstad til Wien, har det højreorienterede parti FPÖ kørt en traktor med ladet fyldt af grøntsager ind til borgerne inden valget til nationalrådet i dag.

For med krigen i Ukraine er mange ting blevet dyre i Østrig. Blandt andet derfor ønsker FPÖ - også kaldet Frihedspartiet – at bevare et godt forhold til Putin og er imod al støtte til Ukraine.

Det er ikke første gang, at Østrig føler sig klemt mellem Europa og Rusland. For under Anden Verdenskrig sluttede landet sig til Hitlers Nazityskland, og efter befrielsen i 1945 blev det besat og kontrollet af USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig.

I kølvandet af befrielsen dannede den tidligere general og æresmedlem af Hitlers elitekorps SS, Anton Reinthaller, det østrigske frihedsparti i 1956 – det blev et hjemsted for andre tidligere nazister.

Og for mange østrigerne har deres historie skabt et ønske om at holde sig neutrale og bevare en tæt forbindelse til Rusland, ligesom deres naboer i Ungarn.

Frihedspartiets anden store mærkesag er at være imod migration. På den måde minder de om den ungarske premierminister Viktor Orbán, der senest har ønsket at blive fritaget fra EU’s lovgivning om asyl og migration. Men det er ikke nye toner fra partiet...

For i 1990’erne gjorde den tidligere leder, Jörg Haider, verdenskendt for sine stærkt kritiske holdning til indvandring – det blev en magtfaktor for FPÖ. Han benægtede at være højreekstremist, selvom han åbent hyldede nazistisk politik.

Ifølge meningsmålingerne står FPÖ til at få hele 27 procent af stemmerne, men partiets popularitet har ikke altid været så stor – for et utal af skandaler har ramt dem de senere år.

En skjult videooptagelse på Ibiza i Spanien, afslørede nemlig den daværende leder, Heinz-Christian Strache, takke ‘ja’ til bestikkelse fra en formodet russisk oligark i 2019.

Det blev kendt som ‘Ibiza-affæren’ og tvang samme år vicekansleren, Strache og FPÖ, til at træde ud af regeringen med det konservative ÖVP.

Frihedspartiet var ellers på et historisk højdepunkt dengang med 26 procent af stemmerne og 51 pladser i parlamentet.

Som medlem af EU var Østrig med på sanktionerne mod Rusland efter invasionen i Ukraine, men de vil ikke donere våben til Ukraine. Og østrigerne holder fast i at stå udenfor forsvarsalliancen Nato, som Putin advarer om at gå i krig mod.