Venstre vil vinde de grønne vælgere - men kan de det?
Analyse
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- Udspillet bekræfter over for mig, at Jakob Ellemann-Jensen er måske den blå partileder, der er mest optaget af klimaet. Det vil han i hvert fald gerne have, at vi andre synes, han er.
JAKOB ELLEMANN-JENSEN
Formand i Venstre
- Vi vil investere yderligere 60 milliarder kroner i grøn omstilling. Man kan finansiere grøn omstilling på andre måder - ved at hæve skatten eller skære i velfærden. Vi vil i stedet sælge et statsligt selskab. Vi gør det på den borgerlige-liberale måde. Den ansvarlige måde.
Hvorfor vælger Venstre at præsentere lige præcis det her udspil?
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- Det her udspil skyldes to ting. For det første at Venstre gerne vil fremstå som det grønne parti i den blå blok. Og for det andet, at de vil markere, at man godt kan føre klimapolitik, selvom man er et blåt parti.
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau
Og Venstre har virkelig brug for at gøre noget. De står nemlig til at miste 19 mandater sammenlignet med valget i 2019.

Kilde: Epinions meningsmåling, 5/10 2022
Er det nye klimaudspil et forsøg på at stoppe vælgerflugten?
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- Venstre har jo virkelig brug for at tiltrække vælgere, for de står til at få et ret dårligt valg i forhold til sidste valg. Og der ser Venstre klimaet som et af redskaberne til at få nogle flere mennesker til at kigge i Venstres retning, fordi vi ved, at klimaet optager rigtig mange mennesker.
Kan Venstre vinde vælgere på deres klimaudspil?
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
Når vi spørger folk, og det gør vi hele tiden, kan vi se, at klimaet stadig står meget højt på dagsordenen, uanset hvad der ellers er af problemer. Og derfor er klimapolitik også noget af det, der kan flytte nogle vælgere. Hvis man ellers får det forklaret på en god måde, og folk synes, at det, man foreslår, er en god ide.
JENS RINGBERG
DR's politiske analytiker
- Men det er selvfølgelig vigtigt – og det er det for alle 14 partier – at man viser, at man ved, at der er mange, der har problemer med at betale deres regninger, varme deres huse op og betale alt muligt, fordi der er inflation.
Jakob Ellemann-Jensen er gået fra at være fødevareminister, der elsker bacon, til formand for blå bloks nye klimaparti.

Hør mere i Slotsholmen:
Kilde: xxxxx / Foto: Scanpix Ritzau