Jesper mistede begge ben i Afghanistan – nu kan han gå igen
Første og eneste med
to klik-proteser
Tryk videre
JESPER AAGAARD NIELSEN
Veteran
- Det er bare det fedeste i verden. Jeg tror, folk glemmer at tænke over, at din frihed er det vigtigste, du har. At kunne rejse sig og gå hen at tage et eller andet i køleskabet.
Jesper har en sjælden begejstring for noget så simpelt som at gå.
For et år siden var det ikke muligt for ham. Han sad i kørestol, da almindelige benproteser ikke duede.
- Det fungerede ikke for mig. Det var taget af bordet. Enten sidder jeg ned resten af livet, ellers gør vi noget andet, der kan få mig i gang.
Evnen til at gå mistede Jesper for 12 år siden, da han som soldat hjalp med at rydde et ulykkesområde i Afghanistan.
Foto: Privatfoto
En nedgravet bombe sprang under ham – med 10 kilo sprængstof. Han landede i et krat.
Foto: Privatfoto
Begge hans ben var revet i stykker.
Foto: Privatfoto
- Det her var klart skrækscenariet. Jeg havde egentligt sagt til mine kollegaer, at hvis det sker, så behøver I ikke tage mig med hjem.
Siden er meget sket – både for Jesper og for videnskaben.
Som den første og eneste har han fået hele to såkaldte klik-ben. I dag er han til røntgen og tjek.
Aarhus Universitetshospital
- Jeg prøver gå ud og tage det første billede.
- Fedt.
Aarhus Universitetshospital laver som de eneste i Danmark denne type proteser.
Hvor almindelige hylsterproteser kan være genererende og tager længere tid at tage på, er det særlige ved protesen her, at den er integreret direkte i knoglen med et metalspyd – hvortil der sidder en klik-lås.
KLAUS KJÆR PETERSEN
Amputationskirugisk overlæge
- Det er bare "snap", så sidder den stabilt fast. Det betyder også, at du får en rigtig god forbindelse mellem det, du træder på, og knoglen.
AUH har indtil videre indsat 34 knogleintegrerede benproteser. Otte har de måttet fjerne igen grundet infektioner og protesedele, der knækkede.
Jesper er klar til at få resultaterne fra sine røntgenbilleder.
Aarhus Universitetshospital
- Vi er tilfredse.
- Stærkt. Jamen, det er jeg også.
- Det vokser fint ind i knoglen.
- Jeg er i tvivl, om jeg nogensinde når fuld accept af, at benene ikke er der. Men jeg er tættere på, end jeg nogensinde har været. I og med at jeg er tilbage på mine egne knogler.
- Du kan da ikke gå så hurtigt, mand.
- Jeg er med på, vi skal hjem. Men du kan da ikke bare stikke af.
Det er ikke kun ben, den nye klik-teknik kan genskabe